Af Sebastian Kirk - 01/11-17 20:35

Tidligere 'Paradise'-babe afslører: Jeg har fået lavet læberTidligere 'Paradise'-babe afslører: Jeg har fået lavet læber

Hun har altid været imod det, men nu har Anna Due fået lavet læber.

storybild

Mange elsker det - mange elsker at hade det.

De fleste har i hvert fald en holdning til plastikoperationer, botox, fillers og så videre, som i den grad er populært i disse år.

Blogger og tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Anna Due har for nylig ændret sin holdning til den slags, og nu afslører hun på sin blog, at hun for første gang har fået lavet læber.

'Jeg er vildt dobbeltmoralsk på den måde, at jeg aldrig har forstået botox og restylane… men altså.. man har jo et standpunkt til man tager et nyt,' skriver den 25-årige mor på bloggen.

Anna Due er glad for sine nye læber.

Til metroxpress fortæller Anna Due, at hun er 'super glad' for resultatet, på trods af, at hun tidligere har været decideret modstander af fillers.

»Men det er nok også fordi, at folk får lavet dem alt, alt for store, og så ser det unaturligt ud. Jeg har ikke fået særlig meget i, så ved mig er resultatet blevet naturligt,« fortæller hun og fortsætter:

»Jeg har altid syntes, at mine læber var små, men det er aldrig noget, jeg har været utilfreds med. Men min veninde kom på besøg en dag, efter hun havde fået lavet sine, og hendes læber var blevet naturlige og flotte. Derfor ville jeg også prøve.«

Anna Dues læber før og efter, hun fik dem lavet.

Plastikkirurgi er dog ikke helt fremmed for Anna Due. Som hun skriver på sin blog, har hun også tidligere fået lavet bryster.

Anna Due blev landskendt i 2013, da hun medvirkede i niende sæson af 'Paradise Hotel'. Her mødte hun Martin Hjort, og de to blev senere kærester og fik sønnen Villian sammen.

Kærligheden varede dog ikke evigt, og de to endte med at slå op - et voldsomt brud, der kom til at fylde en hel del i medierne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx