Af JONAS SAND - 10/06-17 09:29; Opdateret: 10/06-17 14:46

Peter og Katherina fra 'De unge mødre' skal skillesPeter og Katherina fra 'De unge mødre' skal skilles

'De unge mødre'-parret afslører, at de efter tre og et halvt års ægteskab er gået fra hinanden.

storybild

Det er forbi for ‘De unge mødre’-parret Peter og Katherina Søborg. Det oplyser parret i et kort indlæg på deres blog, hvor de fortæller, at de efter næsten otte års forhold og tre og et halvt års ægteskab har valgt at blive skilt.

'Ja, så gik den ikke længere. Vi er blevet skilt', skriver parret og beder samtidig om at få lidt ro fra deres følgere, mens de finder ud af, hvad fremtiden skal byde på.

'Nu skal vi så have samlet alle enderne, så hvad der præcis skal ske herfra, ved vi ikke, og vi kan derfor heller ikke svare på en masse spørgsmål', fortsætter de.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Dea Louise og Rasmus er gået fra hinanden efter ni år

Peter og Katherina har sammen tre børn, Alexzander, Nicklas og Mia, mens Peter fra et tidligere forhold har sønnen Lucas. Katherina har drengene Mikkel og Mikas, mens hun også led den sorg at få sønnen David, der var dødfødt.

‘De unge mødre’-parret har ellers virket så lykkelige sammen, og nyheden kommer tydeligvis som et chok for følgerne på parrets side på Facebook. Her slår flere følgere fast, at de ikke tror på det, og at der må være tale en joke.

Realityportalen.dk har dog været i kontakt med parret, der slår fast, at den er god nok.

»Det er rigtigt. Andet har vi ikke at sige lige nu,« lyder den korte melding fra Peter og Katherina.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor til tre skal skilles

LÆS OGSÅ: Peter og Katherinas drøm går i opfyldelse

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for ‘De unge mødre’-Nanna

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.dk.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx