Af Simon Boas - 19/11-17 09:40

Medie: Amerikansk stjerne-skuespiller i komaMedie: Amerikansk stjerne-skuespiller i koma

Den amerikanske skuespiller og sanger David Cassidy er angiveligt i kritisk tilstand på grund af organsvigt.

storybild

Arkiv (Billede: ANDREW SHAW)

Den amerikanske skuespiller og sanger David Cassidy er angiveligt i kritisk tilstand på grund af organsvigt.

Det skriver amerikanske TMZ.

Ifølge mediet skulle David Cassidy være blevet bragt til et hospital i Florida onsdag, fordi en eller flere af hans organer, heriblandt hans nyre, har sat ud. Siden er hans tilstand ifølge mediet blevet forværret, og man afventer derfor en transplantation af de dårlige organer.

David Cassidys kritiske tilstand har angiveligt medført, at læger har besluttet at lægge den 67-årige skuespiller i koma.

Ifølge TMZ skulle David Cassidy have været syg de seneste to måneder.

David Cassidy har gennem tiden medvirket i en lang række forskellige film og serier, heriblandt CSI, ligesom han også var hovedperson i den amerikanske musical The Partridge Family, med hvem han har udgivet adskillige albums.

Særligt 'Partridge Family' gjorde Cassidy til en superstjerne og teenage-idol. Fra 1970-1974 udsendte han ti album med The Partridge Family og fem soloalbum. Hans stjernestatus skabte kaotiske forhold ved udsolgte koncerter over det meste af verden, og i 1974 gik det helt galt ved en koncert i London, hvor 650 tilskuere blev mast mod scenen, og 30 kom på hospitalet, heriblandt en 14-årig pige, som døde af sine kvæstelser.

Den episode fik Cassidy til at droppe både 'The Partridge Family' og de vilde turneer med udsolgte koncerter verden over. Han har dog siden udgivet flere album og medvirket i tv-serier med CSI som det seneste værk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx