Af Silla Bakalus - 02/09-17 08:14

Dansk milliardær mistede alt og blev skilt: Nu fortæller han, hvorfor det gik galt Dansk milliardær mistede alt og blev skilt: Nu fortæller han, hvorfor det gik galt

It-milliardæren Erik Damgaard blev Danmarksberømt, da han sammen med sin bror, Preben Damgaard, i begyndelsen af 00'erne solgte it-virksomheden Navision til Microsoft, hvilket gjorde dem begge til milliardær. Siden mistede Erik Damgaard formuen. Nu fortæller han i et interview med Børsen hvorfor.

storybild

Erik Damgaard og Anni Fønsby var et meget celebert par, inden de gik fra hinanden. (Billede: Mogens Flindt)

It-milliardæren Erik Damgaard blev Danmarksberømt, da han sammen med sin bror, Preben Damgaard, i begyndelsen af 00'erne solgte it-virksomheden Navision til Microsoft, hvilket gjorde dem begge til milliardær. Siden mistede Erik Damgaard formuen. Nu fortæller han i et interview med Børsen hvorfor.

Han blev kendt som den lidt nørdede ingeniør med den skarpe it-hjerne, der efter årevis med computernørklen sammen med sin bror scorede en formue, da de sammen med flere medejere solgte it-firmaet Navision til Microsoft.

Dengang ville succesen inden ende tage. Milliarderne rullede ind, og pludselig var Erik Damgaard ikke blot Danmarksberømt som forretningsmand – men også for sit kærlighedsliv. Den kejtede ingeniør havde nemlig indledt et forhold til den tidligere escortpige Anni Fønsby, og sammen kunne familien Danmark følge de to turtelduer, når de indtog tv-skærmen i deres eget tv-program om deres liv.

Kærlighedsforholdet kulminerede i 2010, da de sammen fik datteren Victoria. Men pludselig var det hele slut.

Finanskrisen kom, Erik Damgaard mistede formuen og samtidig smuldrede forholdet til Anni Fønsby, der i 2011 fik en fængselsdom på 18 måneder for rufferi.

Det blev for meget for Erik Damgaard, der under Anni Fønsbys afsoning i 2013 meddelte, at han ville skilles.

Siden tog han til udlandet for at begynde et nyt liv. Det lykkedes. Han fandt en ny kone, og startede helt fra bunden med atter at udvikle it.

I flere år ville han næsten ikke tale med medierne. I et interview med Børsen fortæller han  dog nu, hvad det egentlig var, der gik galt dengang, da han mistede hele sin formue.

Det sker i et dobbeltinterview med sin bror, Preben Damgaard, i forbindelse med den nye bog 'Fra Damgaard til Microsoft', der udkommer fredag.

I interviewet fortæller brødrene om, hvad der var årsag til deres store succes – blandt andet hvor godt den økonomi-uddannede Preben Damgaard komplementerede Erik Damgaards computerviden.

Og det var angiveligt også derfor, at det gik helt galt for Erik Damgaard efter salget af Navision. I stedet for at gøre det, han var bedst til – at udvikle it – forsøgte han sig i stedet som forretningsmand.

- Da vi solgte til Microsoft, gik jeg en frustreret tid i møde. Der var mange dejlige penge, og jeg forsøgte mig som finansmand uden at kende mekanismerne i markedet. Og så gik det helt galt for mig. Derfor er jeg nu startet som udvikler af software igen i mit nye firma Uniconta, og det går allerede forrygende. Så jeg er på rette hylde igen efter megen turbulens, som kostede mig det meste af min formue, fortæller Erik Damgaard, der konkluderer, at han nu er nået frem til, at man skal lave det, man brænder for.

Broderen Preben Damgaard var mere heldig under finanskrise og slap – modsat sin bror – med en stor del af sin formue i behold. Han fortalte dog til Børsen i 2014, at formuen dengang ikke længere nåede en milliard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx