Af David Andersen - 23/09-17 13:49

Hårde ord mod Kylie Jenner: Hun skulle have fået en abortHårde ord mod Kylie Jenner: Hun skulle have fået en abort

Bloggeren Perez Hilton beskylder stjernen for kun at få et barn for sin karrieres skyld.

storybild

Kendall (t.v.) og Kylie Jenner. (Billede: JOHN FREDRICKS)

Nyheden om Kylie Jenners graviditet har vakt opsigt og udbredt glæde hos hendes millioner af fans. Selv om hun ikke har bekræftet noget, skriver adskillige amerikanske medier, at hun allerede har informeret venner og familie om de lykkelige omstændigheder.

Læs også: Medier: Kylie Jenner er gravid.

Men ikke alle synes, at det er en fantasisk nyhed. I en meget kontroversiel video giver kendis-bloggeren Perez Hilton udtryk for, at han nærmest væmmes over graviditeten, at han mener, at hun bliver en dårlig mor, og at hun skulle have fået en abort.

»Jeg elsker livet, jeg elsker babyer, men hvis jeg var Kris Jenner (Kylies mor, Red.), ville jeg have givet hende besked på at få en abort, siger han i videoen.

Ifølge amerikanske medier er 20-årige Kylie Jenner gravid i fjerde eller femte måned, og det betyder, at hun blev gravid meget hurtigt efter (eller før?), hun mødte sin nuværende kæreste, rapperen Travis Scott. Perez Hilton mener, det er et stort problem, at de to nu skal have et barn sammen.

»Kylie Jenner og Travis Scott kommer ikke til at holde. De vil ikke leve lykkeligt sammen til deres dages ende. De skal have barn sammen, og de kender knap nok hinanden«, siger HIlton.

Han går så langt som til at beskylde Kylie Jenner for at få barnet af hensyn til sin karriere. Et barn åbner nemlig nye døre for at få sin egen serie-aftale, og giver goodwill hos følgerne, mener han.

»Det er bare sørgeligt, for jeg vil ikke beskylde Kylie for for meget, men baseret på alt, jeg ved, så tror jeg ikke, hun bliver en fantastisk mor. Mit hjerte går ud til det stakkels, ufødte barn. Men fra en forretningsvinkel er det fantastisk for forretningen. Det er skørt på alle måder«, siger Perez Hilton.

Se videoen her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx