Af Kristian Dam Nygaard - 13/11-17 10:25

Amerikansk stjerne efter skandaleramt koncert: Sådan er mit forhold til Danmark i dagAmerikansk stjerne efter skandaleramt koncert: Sådan er mit forhold til Danmark i dag

På den røde løber ved årets MTV Europe Music Award søndag aften i London, var der nærmest ingen af de store stjerner, der gad snakke med pressen.

storybild

Lana Del Rey

Én havde dog heldgivis tid til at udføre sit arbejde. Den 32-årige, amerikanske sangerinde Lana Del Rey stillede sig smilende frem og talte tålmodigt med selv den mest obskure polske tv-station.

Da hun kom forbi BT, der havde fået en plads lige før exit-skiltet, lød det spontant fra Lana Del Rey:

»Uh, Danmark. Jeg tænker straks fred, ro, natur og flotte mennesker.«

Hun udsendte i sommer sit femte album 'Honeymoon', men spillede sidst i Danmark tilbage i 2014, hvor hun med sit dystre univers delte anmelderne på Northside. Som optakt til den koncert, havde hun i et interview til den engelske avis The Guardian meget overraskende deprimeret udtalt, at hun ville ønske, hun var død. Om turen til Aarhus fik hun på bedre tanker, vides ikke, men søndag aften i London, mindes hun i hvert fald Northside således:

»Jeg elskede det. Det var en sød, lille koncert. Jeg elsker at spille i den del af verden. Jeg bliver altid så fredfyldt,« forklarede hun med et smil til BT og kunne ikke komme i tanke om nogle dårlige minder omkring Danmark.

»Jeg er egentlig også som regel glad, når jeg er på turné.«

Lana Del Rey hverken optrådte eller vandt nogle priser ved årets MTV EMA, men måtte pænt nøjes med at kigge på fra VIP-pladserne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx