Af Niels Pedersen - 16/05-18 18:49

Dansk kendis afslører turbulent barndom: Da hun var to år, slog børnehaven alarmDansk kendis afslører turbulent barndom: Da hun var to år, slog børnehaven alarm

Den tidligere nøgenmodel og stripper Kira Eggers havde en turbulent barndom og blev som blot toårig fjernet fra sine forældre efter, at pædagogerne fra børnehaven havde slået alarm.

storybild

Kira Eggers. (Billede: Jens Nørgaard Larsen (arkiv). )

»Mine forældre var måske lidt for unge til at få et barn. De var hippier og tog alle de stoffer, man nu tager som hippie, og der var ikke rigtig styr på tingene,« siger 43-årige Kira Eggers til Se og Hør.

I første omgang blev Kira Eggers placeret hos en plejefamilie, men senere tog hendes farmor og farfar over for at skabe trygge rammer omkring den lille pige.

Men de svigt, Kira Eggers blev udsat for i sin barndom, satte sig dybt i både hende og moderen.

Deres forhold var i mange år anstrengt og præget af gensidig dårlig samvittighed.

Mens Kira Eggers' far har fået sit liv på ret køl, døde moderen af en overdosis for fem år siden. Hun fortæller til Se og Hør, at det på mange måder var en lettelse, at moderen gik bort, fordi det var hårdt at se hende lide så meget.

Kira Eggers blev offentligt kendt, da hun medvirkede i doku-soap-programmet 'Stripperkongens piger' på TV Danmark i 1998. Året forinden havde hun to gange gæstet satireprogrammet 'Tæskeholdet' på DR P3. Senere blev det til flere andre optrædender på tv, herunder i 'Big Brother'. Hun har også en fortid som stripper og nøgenmodel.

Kira Eggers har tidligere været sammen med Aqua-musikeren Søren Rasted og fodboldstjernen Thomas Gravesen. I dag arbejder Kira Eggers som personlig træner.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Royal Run er i gang: Kan du spotte...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx