Af Mads Brandsen - 23/04-18 10:10

Royal baby på vej i Storbritannien: Kate er gået i fødselRoyal baby på vej i Storbritannien: Kate er gået i fødsel

Hertuginden af Cambridge, Catherine, er blevet indlagt på St. Mary's Hospital i London for at føde sit og prins Williams tredje barn.

storybild

Allerede i tirsdags indfandt royalisterne Maria Scott, Terry Hutt og John Loughrey sig foran Lindo Wing, som er den del af St. Mary's Hospital i London, hvor hertuginde Catherine skal føde. (Billede: FACUNDO ARRIZABALAGA/EPA/Ritzau Scanpix)

Det skriver Sky News og BBC, der har fået indlæggelsen bekræftet af det britiske kongehus.

Tilbage i september blev det annonceret, at William og Kate, som Cathrine også kaldes, ventede sig til april, men hendes terminsdato har ikke været annonceret, ligesom man har kunnet forstå, at de vordende forældre ikke kender kønnet på den lille ny, der bliver dronning Elizabeths sjette oldebarn. Det er samtidig første gang i mere end 120 år, at en kommende britisk konge er far til tre.

Den lille prins eller prinsesse bliver nummer fem i arvefølgen til den britiske trone - efter sin farfar, prins Charles, sin far prins William og de to større søskende, 4-årige prins George og 2-årige prins Charlotte. De er også født på St. Mary's Hospital, der ligger i bydelen Paddington.

Det er på denne del af St. Mary's Hospital i London-bydelen Paddington, at den kongelige baby kommer til verden. (Billede: BEN STANSALL/AFP/RITZAU SCANPIX)

Det vil ifølge Sky News være det samme hold af læger og sygeplejersker, der tager sig af fødslen denne gang, heriblandt kongefamiliens private gynækolog.

Kate gik på barsel den 22. marts, hvor hun deltog i et velgørende arrangement. Ligesom under sine to tidligere fødsler har hertuginden lidt af kraftig morgenkvalme og opkastninger; en tilstand, der kaldes hyperemesis gravidarum.

Det britiske kongehus ønsker ikke at oplyse hvor hurtigt efter fødslen, Kate forventer at genoptage sine pligter, men siger, at hun vil bruge sommeren og det tidlige efterår med familien. Det er uvist, hvorvidt også prins William vil tage barselsorlov. Da prinsesse Charlotte blev født, holdt han to ugers pause fra de officielle pligter.

Spekulationerne om navnet på den lille ny er allerede i gang hos de britiske bookmakere. Bliver det en dreng, er navnene Arthur, Albert, Frederick, James og Philip favoritnavnene. Bliver det en pige, tror bookmakerne på Alice, Alexandra, Elizabeth, Mary eller Victoria.

Opdateres...

Allerede i tirsdags indfandt royalisterne Maria Scott, Terry Hutt og John Loughrey sig foran Lindo Wing, som er den del af St. Mary's Hospital i London, hvor hertuginde Catherine skal føde. (Billede: FACUNDO ARRIZABALAGA/EPA/Ritzau Scanpix)

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx