Af Kristian Dam Nygaard - 16/09-17 11:21

Stadig ikke helt med? Derfor var Andens 'roast' af Youtuberne sjovStadig ikke helt med? Derfor var Andens 'roast' af Youtuberne sjov

Lørdag den 9. september 2017 gik det med hjælp fra Anders Matthesen op for den voksne del af befolkningen, at der er noget, der hedder Youtube-stjerner. Men hvorfor var 'Andens' tale sjov? Her får du en forklaring.

storybild

Anders Matthesen forklædt som Jannik Rundholdt. (Billede: Nikolai Linares)

Lørdag den 9. september 2017 gik det med hjælp fra Anders Matthesen op for den voksne del af befolkningen, at der er noget, der hedder Youtube-stjerner. Men hvorfor var 'Andens' tale sjov? Her får du en forklaring.

Har du stadig ikke helt fanget alle Anders Matthesens jokes, da han forklædt som karakteren Jannik Rundholdt 'ristede' de unge Youtube-stjerner til årets Guldtuben, giver vi dig her den pædagogiske gennemgang af hans omdiskuterede tale.

(Talen kan ses fra cirka 1:21:30)

1. Uffe HolmAnders Matthesen:»Det er fedt at se en på 40 år også kan vinde. Det beviser, at man ikke behøver at være et barn for at have en chance. Bare man har et barn.«Forklaring:Uffe Holm er 41 år. Normalt er stjernerne på de sociale medier under 20 år, men Uffe Holm har fået stor succes på Instagram ved at lave videoer med sin treårige datter Holly.

Et opslag delt af Uffe Holm (@uffeholmchamp) den

2. Emilie BritingAnders Matthesen:»Hun siger i sin video 'den her video har jeg glædet mig til at lave, siden jeg sad nede i USA. Jeg ved ikke, om hun har lavet videoen på Nordpolen eller i Canada. Det virker til, at hun skal blive i skolen. Senere siger hun også, at hun ikke har mistet sin mødom. Så skulle du måske lige i gymnasiet igen.«Forklaring:Emilie Briting har lavet en Youtube-video, der hedder 'Hvem synes jeg er den lækreste Youtuber? Mine tanker om gymnasiet? Mm', hvor hun siger den grammatisk forkerte sætning 'nede i USA', hvilket hun ikke burde, når hun går i gymnasiet. Flere Youtube-stjerner er droppet ud af skolen for at være Youtube-stjerner på fuldtid.

3. Albert DyrlundAnders Matthesen:»Apropos ligegyldig vedhæng kan jeg se, at Albert Dyrlund også er her i aften. Remee har ringet homie. Han vil ikke have sin hat tilbage. Er jeg den eneste, der savner Novopleco? Dengang slap man da i det mindste for at høre Albert synge.«

Forklaring:Albert Dyrlund startede med at lave Youtube-videoer med en, der hedder Anton, hvor de kaldte sig Novopleco. Albert Dyrlund er nu gået solo, hvor han udover at lave videoer har udgivet flere sange, og ofte er iført en stor hat, der minder om den Remee, nogle gange har på i forbindelse med 'X Factor'.

4. Astrid OlsenAnders Matthesen:»Jeg så en video, hvor hun lavede en køkken-haul. Jeg synes hellere, du skal lave en haul i en pornobutik.«

Forklaring:Astrid Olsen har lavet en Youtube-video, hvor hun gennemgår alle sine nye køkkenredskaber i sin nye lejlighed. En haul er en slags Youtube-video, hvor man gennemgår en masse ting. Anders Matthesen foreslår derfor, at hun bør gennemgå alle tingene i en pornobutik.

5. Rasmus BrohaveAnders Matthesen:»Man siger, at han kun er populær, fordi han er køn. Bullshit. Så køn er han sgu ikke. Lav lidt færre tv-køkken-opskrifter med bacon og nutella. Rasmus har et svageligt helbred. Han var ved at bukke under for en aircondition på en rejse til Afrika. Han har lavet en bog, der hedder 'Sådan blev jeg Rasmus Brohave'. En hel bog om at ens forældre har kneppet i 90'erne.«

Forklaring:Rasmus Brohave har mange fans, der synes, han er køn. Han har en Youtube-serie, der hedder 'Rasmus Brohaves køkken', hvor han blandt andet laver mad med bacon og nutella. I efteråret 2016 var han med Mascha Vang og Unicef i Tanzania for at lave velgørenheds-videoer, hvor han blev syg og måtte indlægges. I foråret udgav han bogen 'Sådan blev jeg Rasmus Brohave', der handler om hans Youtube-karriere.

6. Julia SofiaAnders Matthesen:»Tillykke med 'Vild med dans'. Det siger en del om hvor få kendisser, vi har tilbage i Danmark. Du er oppe imod en kok og en junkie. Jeg elsker dine beauty-videoer. De er ligesom 'pimp my ride'. Det er fedt at se noget skrot, man gerne vil køre en tur i. Jeg vil vildt gerne invitere dig på en date. Det er min bedste chance for at spise aftensmad med Simone Wulff.«

Forklaring:Julia Sofia er med i 'Vild med dans' sammen med blandt andre chefkokken Dak Laddaporn fra Michelin-restauranten Kiin Kiin. Hvem der er junkien, må man gætte sig til. Jokeren tror selv, at det er ham og har lovet Anders Matthesen tæsk. Julia Sofia er derudover kendt for at lave skønheds-videoer på Youtube sammen med sin Youtube-kollega Simone Wulff.

7. Fie LaursenAnders Matthesen:»Jeg vil ikke stå her og sige, at du ligner Super Mario uden overskæg. Jeg er fortaler for en bedre tone, og der har været mega meget beef. Jeg synes, du er en smuk pige, en dygtig pige, en pige, der har noget på hjertet. Og fra nu af vil jeg være ærlig.«Forklaring:Super Mario sammenligningen må man selv vurdere.'Beef' er slang for skænderi, og Fie Laursen har haft offentlige skænderier med flere af sine kollegaer heriblandt Caroline 'Onani-Caroline' Petersen fra 'Paradise Hotel' og Youtube-stjernen Kristine Sloth.Fie Laursen er kendt for at have løjet i sine videoer og blogs, og derfor klingede det hult, da hun i en video udtalte, at 'fra nu af ville hun være ærlig' og herefter den 18. maj 2017 udsendte bogen 'Min ærlighed'.

8. Alexander HusumAnders Matthesen:»Det var eddermame årets humor, da han tog den der nylonstrømpe over hovedet og blev herre grim. Nu må du godt tage strømpen af igen. Du lavede en video med røde slikkepinde. Jeg viste den til min mormor, og nu glæder hun sig til at dø. Jeg siger ikke, at du er dårlig. Jeg siger bare, at det bedste du har lavet indtil nu er LouLiving.«ForklaringAlexander Husum har lavet flere Youtube-videoer, hvor han har en nylonstrømpe over hovedet.Han lavede i 2015 en musikvideo, hvor han sammen med en der hedder Vraa synger om sin kærlighed til røde slikkepinde. Han var i lang tid kæreste med Youtube-stjernen Louise Bjerre, der kalder sig Louliving. De var Youtubernes svar på et elsket kendispar, og derfor føler mange fans i dag, at lige netop den linje var Anders Matthesens groveste.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx