20/09-13 15:38

Politiet: Uffe Holm brugte ulovlig arbejdskraftPolitiet: Uffe Holm brugte ulovlig arbejdskraft

Den landskendte standup-komiker Uffe Holm er viklet ind i en rigtig træls sag.

storybild

Uffe Holm er for tiden aktiv i tv-programmet Vild Med Dans sammen med Karina Frimodt. (Billede: Polfoto)

Politi og Arbejdstilsyn har ved et kontrolbesøg hos komikeren Uffe Holm konstateret, at der er blevet brugt ulovlig arbejdskraft på hans ejendom i Fredensborg. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge myndighederne arbejder omkring 10 udenlandske håndværkere ulovligt under stærkt kritisable forhold. Under kontrolbesøget arresterede politiet en albansk statsborger, som arbejdede illegalt på pladsen.

LÆS OGSÅ: Skægstub sendte Uffe Holm på skadestuen

- Vi har været på en byggeplads på Oldvejen i Fredensborg, hvor vi foretog en frihedsberøvelse af en 29-årig albansk statsborger, der arbejdede uden arbejdstilladelse. Han har fået en bøde på 600 kroner og er blevet sendt hjem til Albanien med forbud om indrejse i Danmark i to år, siger vicepolitikommissær Preben Maack Andersen.

LÆS OGSÅ: Se hvor "god" Uffe Holm er til at danse

Konen: Jeg ved intet
Politiet står nu over for en større efterforskning.

Arbejdstilsynet oplyser, at to udenlandske firmaer er ved at blive undersøgt for overtrædelse af pligten til at anmelde sig i RUT-registeret. Tilsynet har udstedt en stribe påbud for grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Uffe Holm. Til gengæld siger hans hustru Malene Holm:

- Vi har entreret med en entreprenør med dansk CVR-nummer, som vi stoler på har orden i tingene. Jeg ved intet om, at politiet har været her.

- Gælder det også Uffe Holm?

- Ja, han ved endnu mindre end mig. Hvis du skal tale med ham, så skal det være gennem mig, fortsætter Malene Holm, som ikke ønsker at oplyse navnet på entreprenøren.

Kilde: 3F

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx