Af Fie West Madsen - 02/05-18 20:55

Dansk skuespiller har hovedrollen i ny Netflix-serie: 'Jeg frygter for mine børns fremtid'Dansk skuespiller har hovedrollen i ny Netflix-serie: 'Jeg frygter for mine børns fremtid'

34-årige Mikkel Boe Følsgaard spiller en af hovedrollerne i den første danskproducerede Netflix-serie 'The Rain', der foregår i et postapokalyptisk Danmark, og det har fået skuespilleren til at tænke over, hvilken verden han selv efterlader til sine børn.

I 'The Rain' spiller Følsgaard den unge tidligere soldat Martin, der sammen med en gruppe andre unge forsøger at overleve i en verden, hvor halvdelen af befolkningen er blevet udslettet af en dødelig virus, som kommer fra himlen i form af regnvejr. Ingen ved, hvad der er gået galt, men faktum er, at Skandinavien ligger i ruiner.

»Det er sjovt at være med i en serie om jordens undergang, for det er nok det, jeg frygter allermest. Det er klimaforandringerne, og hvordan vi fucker vores klode op. Ikke fordi, det nødvendigvis har konsekvenser for os nu, men mere for mine børn og børnebørns fremtid, og det er skræmmende at tænke på, at de muligvis ikke få de samme muligheder som os,« siger Mikkel Boe Følsgaard, da BT møder ham til et pressemøde på hotel d'Angleterre i København.

Skuespilleren slog igennem i 2012 i rollen som Christian den 7. i 'En Kongelig Affære' og har siden medvirket i en lang række populære danske film og serier. Derfor var det også meget tillokkende for Mikkel Boe Følsgaard at lave et projekt som 'The Rain', der er i den grad skiller sig ud fra tidligere danske serier.

»For mig var det først og fremmest det, at det var et så umuligt projekt. Man har ikke lavet sådan en genreting før i så stort et omfang i Danmark, og det kommer ud på Netflix, som er en kæmpe koncern og et kæmpe vindue, hvor rigtig mange mennesker kan se, hvad man laver. Det er noget, man godt vil være med til at være first mover på,« siger Mikkel Boe Følsgaard.

Fordi 'The Rain' foregår i et post-apokalyptisk univers, har skuespilleren også have en lille frygt for, om projektet nu også kunne lykkes, men heldigvis blev den hurtigt gjort til skamme, fortæller han.

»Man kunne ret hurtigt se på monitoren på settet, at det så virkelig virkelig vildt ud, og der var nogle ret dygtige kræfter bag, så man begyndte at slappe af og stole på, at det godt lade sig gøre at lave noget, der ligner Hollywood ude i Søborg,« forklarer Mikkel Boe Følsgaard.

Skaberne bag serien har oplyst til BT, at seriens budget ligger inden for rammerne af det, en normal, stor dansk tv-serie koster – men et præcist beløb vil de dog ikke ud med.

Processen undervejs har dog været alt andet end dansk, fortæller Mikkel Boe Følsgaard med henvisning til det enorme maskineri, der omgiver hele serien, fordi den bærer mærkatet 'Netflix'.

»Det er sindssygt udansk det hele, og man er ret forpustet, for vi havde nærmest ikke nået at sige tak for i dag på sidste optagelse, før vi sad i Rom på en kæmpe Netflix-konference og skulle møde alle mulige - og nu sidder på vi på d'Angleterre. Det er et helt andet setup i forhold til at lave normalt dansk tv, men det er også skidesjovt at prøve,« siger skuespilleren og tilføjer:

»Man laver jo altid noget for publikums skyld, uanset om det er film, tv eller teater, så det er så fedt, at der også bliver gjort noget ud af promoveringen, og at man har en ambition om, at den her serie skal ud i verden.«

  • The Rain er den første originale Netflix-serie.
  • Serien er skabt af Jannik Tai Mosholt, Esben Toft Jacobsen og Christian Potalivo.
  • På rollelisten ses blandt andet Alba August, Mikkel Boe Følsgaard, Lucas Lynggaard Tønnesen, Lars Simonsen, Iben Hjejle, Angela Bundalovic og Sonny Lindberg.
  • Alle otte afsnit af serien bliver frigivet på Netflix den 4. maj.

The Rain har premiere på Netflix den 4. maj.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lauritz.com har i årevis solgt...
bt.dk
Jobcenter har sendt gigtramte Kim i...
bt.dk
Nu afsløres kronprins Frederiks...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx