Af - 27/12-16 22:39

‘Star Wars’-stjerner reagerer på Carrie Fishers død: - Kraften er mørk i dag!‘Star Wars’-stjerner reagerer på Carrie Fishers død: - Kraften er mørk i dag!

Carrie Fishers tidlige død har berørt mange - især dem, der var med i 'Star Wars', som grundlagde hendes karriere.

Bildstrecke im Grossformat »

Nyheden om ‘Star Wars’-stjernen Carrie Fischers død kom som et chok for mange.

Forleden kom godt nok frem, at hun havde fået hjertestop om bord på et fly, og at hun efterfølgende var blevet hasteindlagt. Dagen efter meddelte hendes mor dog på Twitter, at hendes tilstand var stabil.

Men det var desværre kun en midlertidig forbedring. Carrie Fisher sov i dag ind i en alder af 60 år.

Langt de fleste kender hende for sin rolle som prinsesse Leia i ‘Star Wars’-filmene, og nu er flere af hendes med-stjerner fra de ikoniske film ude med kondolencer og afskedshilsener til den folkekære skuespillerinde. Vi har samlet nogle af dem herunder:

Mark Hamill
Skuespiller, Luke Skywalker

- Jeg er uden ord #Knust


Harrison Ford
Skuespiller, Han Solo

- Mine tanker går til hendes datter Billie, hendes mor Debbie, hendes bror Todd og hendes mange venner. Vi vil alle savne hende.

I en pressemeddelelse, hvor han desuden beskriver hende som en ‘ener’, der levede sit liv ‘modigt’. Ifølge The Telegraph.


Peter Mayhew
Skuespiller, Chewbacca

- Der er ingen ord for dette tab. Carrie var det mest skinnende lys i ethvert rum, hun gik ind i. Jeg vil savne hende inderligt.


Anthony Daniels
Skuespiller, C3PO

Skrev juleaften på Twitter: ‘Endelig ved jeg, hvad jeg vil have til jul: Galaksens elskede prinsesse, fuldt funktionsdygtig igen. Og snart’.

Nu skriver han:

- Jeg troede, jeg havde fået, hvad jeg ville under juletræet. Det gjorde jeg ikke - på trods af så mange tanker og bønner fra så mange. Jeg er meget, meget trist.


Billy Dee Williams
Skuespiller, Lando Calrissian

- Jeg er dybt berørt af nyheden om Carries død. Hun var en kær ven, som jeg respekterede og beundrede højt. Kraften er mørk i dag!


George Lucas
Instruktør, episode I, II, III og IV

- Carrie og jeg har været venner det meste af vores voksne liv. Hun var utroligt intelligent: en talentfuld skuespillerinde, forfatter og komiker med en meget farvefuld personlighed, som alle elskede. I ‘Star Wars’ var hun vores store og mægtige prinsesse - temperamentsfuld, vis og fuld af håb i en rolle, der var meget sværere, end mange måske tror … Hun vil blive savnet af alle.

Til StarWars.com.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx