Af - 23/09-14 11:23; Opdateret: 23/09-14 15:48

Juraprofessor: Morten Breum risikerer fængselsstrafJuraprofessor: Morten Breum risikerer fængselsstraf

Der er ikke den store tvivl hos Sten Schaumburg-Müller: Morten Breum har brudt loven.

storybild

Morten Breum har delt et nøgenbillede af sangerinden Rihanna, og det må man ikke, fastslår juraprofessor. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto/mx-collage)

Morten Breum har uden tvivl brudt straffeloven ved at lægge et nøgenbillede af sangerinden Rihanna på sin Twitter-profil.

Billedet er angiveligt en del af den såkaldte hackerskandale, der har ramt Hollywoods største stjerner som Jennifer Lawrence. Og hvis man deler billederne, så vanker der.

- Det er rimelig simpelt. At dele billedet er i strid med straffelovens paragraf 264 d, som handler om videregivelse af private oplysning og billeder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, siger Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Rihanna og Johnny Depp indblandet i nøgen-skandale
Rihanna og Johnny Depp indblandet i nøgen-skandale

Hacker bag nøgenbilleder: Jeg var ikke alene
Hacker bag nøgenbilleder: Jeg var ikke alene

Risikerer fængsel
Han påpeger, at det ikke ville være strafbart, hvis Morten Breum havde delt billeder af eksempelvis Playboy-modeller, der har givet samtykke. Men Rihanna og hackersagen er en anden sag.

- Det er klart, at det her er strafbart, da der er tale om nøgenbilleder, som ikke har noget med offentligheden at gøre.

Strafferammen strækker sig fra bødestraf til fængsel i seks måneder, og selv om man typisk ikke giver fængselsstraf, så er der fortilfælde, påpeger han.

- Offentliggørelse af nøgenbilleder har faktisk for en del år siden givet Ekstra Bladets chefredaktør en ubetinget fængselsstraf. Det sker sjældent, men er afhængigt af tydeligheden af billedet, så man kan godt risikere at komme i fængsel, siger Sten Schaumburg-Müller.

Nøgen-skandale: FBI jagter forhadt hacker
Nøgen-skandale: FBI jagter forhadt hacker

Nøgenfotos af Jennifer Lawrence stjålet og lagt på nettet
Nøgenfotos af Jennifer Lawrence stjålet og lagt på nettet

Rihanna skal på banen
Der er dog en lille hage ved hele sagen. Før Morten Breum eventuelt kan retsforfølges, vil det kræve, at Rihanna selv griber knoglen og ringer til dansk politi.

- Når det er privatlivskrænkelse, skal man selv rette henvendelse til politiet. Ikke alle mulige andre, der synes, det er for dårligt, understreger juraprofessoren og slår fast, at det ikke spiller ind, hvor Rihanna er bosat.

- Det er lige meget om hun bor i udlandet, hvis hun retter henvendelse, så skal politiet foretage en vurdering af, om der er begået en strafbar handling, og det synes jeg er ret oplagt, at der er.

OPDATERET 15:47: Morten Breum har nu fjernet billedet igen. Metroxpress forsøger stadig at få en kommentar.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Teenager dræbt i arbejdsulykke
bt.dk
Dansk tennis-komet tager kæmpe-skalp
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Kim Larsens søn var bange for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx