Af Sebastian Kirk - 16/09-17 16:24

Lykkelig DR-ekspert er blevet mor som 45-årig: - Han er den smukkeste lille fyrLykkelig DR-ekspert er blevet mor som 45-årig: - Han er den smukkeste lille fyr

Livsstilseksperten Anne Glad har født sit første barn.

storybild

Livsstilsekspert Anne Glad og kæresten Kim Vagn Wagner er blevet forældre. (Billede: Ida Marie Odgaard)

Livsstilseksperten Anne Glad, der blandt andet er kendt fra DR-programmet 'Kender du typen', har født sit første barn.

Hende og kæresten Kim Vagn Wagner er således blevet forældre til sønnen Kaj, fortæller Anne Glad til Billed-Bladet.

»Lille Kaj kom til verden onsdag eftermiddag, mens jord og himmel stod i et. Præcis en uge efter termin. Han er den smukkeste lille fyr med masser af brunt hår, vejer knap tre kilo og fylder en halv meter,« lyder det fra den glade mor.

Anne Glad og hendes 13 år yngre kæreste har prøvet på at få børn tidligere, men en måned inde i sin første graviditet aborterede den 45-årige livsstilsekspert under en tv-optagelse. Det fortalte hun tidligere på året i et interview med Alt for Damerne.

Hun havde dengang sagt sit job hos et reklamebureau op for at blive selvstændig - blandt andet for at tage trykket af sig selv.

»Jeg havde forestillet mig, at alt ville gå glat og uproblematisk, når nu jeg ikke længere arbejdede så meget og var stresset, men så stoppede det bare. Og det skræmte mig virkelig! Det var heldigvis ikke et barn endnu, men vi blev kede af det - især fordi det fik os til at indse, at det måske ikke kunne lade sig gøre,« sagde hun.

Parret satte derfor baby-drømmen på pause, men nogle måneder senere opdagede Anne Glad, at hun var gravid igen. Og denne gang lykkedes det altså at få en lille ny ud af det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx