Af - 02/07-17 12:54

Jay-Z undskylder sit utroskab: 'Jeg ville sikkert dø med skammen'Jay-Z undskylder sit utroskab: 'Jeg ville sikkert dø med skammen'

- Hvad kan man bruge en trekant til, når man har en soulmate?

storybild

Rapperen Jay-Z udsendte fredag sit nye album '4:44', og titelnummeret på det album åbner op for nye spekulationer omkring rapperens påståede utroskab mod sin hustru Beyoncé.

»Og hvis mine børn vidste det. / Jeg ved ikke engang, hvad jeg ville gøre. / Hvis de ikke ser på mig på samme måde. / Jeg ville sikkert dø med al skammen,« lyder et vers på 4:44, som fortsætter med ordene: »Hvad kan man bruge en trekant til, når man har en soulmate?«

Teksten er brænde til det bål, som har brændt heftigt, siden Beyoncés 'Lemonade'-album udkom i 2016. Her blev det kraftigt insinueret, at Jay-Z havde haft fingrene i en kagedåse, der ikke indeholdt kager bagt af hans hustru, om man så må sige.

Beyonce og Jay Z har fået tvillinger
Beyonce og Jay Z har fået tvillinger

»Hvem fanden, tror du, jeg er? Du er ikke gift med en gennemsnitlig kælling, knægt,« sang den iltre sangerinde på nummeret 'Don't Hurt Yourself', inden hun fortsatte: »Hvis du prøver på det lort igen, kommer du til at miste din hustru.«

Det var dog kun et af flere numre, der pegede i retning af, at Jay-Z havde været sin hustru utro, og med rapperens nye album er der altså igen bragt brænde til det rygtebål. Således har både People, Rolling Stone og Buzzfeed spekuleret i teksten på titelnummeret '4:44'. Et nummer, Jay-Z kalder for et af de bedste numre, han nogensinde har lavet.

Politi jokede med Beyonces tvillinge-nyhed på Twitter
Politi jokede med Beyonces tvillinge-nyhed på Twitter

»'4:44' er en sang, som jeg skrev alene, og det er det springende punkt i albummet, lige i midten af ​​albummet. Jeg vågnede, bogstaveligt talt, klokken 4:44 om morgenen, 04:44, og skrev denne sang. Så det blev titlen på albummet og det hele. Det er titelnummeret, fordi det er sådan en kraftfuld sang, og jeg tror, det er en af ​​de bedste sange, jeg nogensinde har skrevet,« sagde rapperen til iHeartRadio.

Jay-Z og Beyoncé har været gift siden 2008, og de to er for nylig blevet forældre til et tvillingepar. De har i forvejen Blue Ivy på fem.

Det nye Jay-Z-album kan i øvrigt høres på rapperens egen streamingtjeneste, Tidal, hvor det ligger eksklusivt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx