Af - 18/01-17 20:54

Se traileren: ‘Will & Grace’ vender tilbage i en helt ny sæsonSe traileren: ‘Will & Grace’ vender tilbage i en helt ny sæson

Den populære komedieserie 'Will & Grace' vender tilbage med de originale skuespillere.

'Will & Grace' vender tilbage. Se traileren herover. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Hvis du er blandt dem, der virkelig har savnet ‘Will & Grace’, siden sidste afsnit blev sendt for over 10 år siden, så er der godt nyt.

Sådan ser stjernerne fra 'Will & Grace' ud i dag
Sådan ser stjernerne fra 'Will & Grace' ud i dag

NBC, der står bag serien, har nemlig netop offentliggjort, at der er en helt ny sæson på vej. Og det bedste af det hele? Eric McCormack, Debra Messing, Megan Mullally og Sean Hayes har alle sagt ja til igen at portrættere deres gamle roller som henholdsvis Will, Grace, Karen og Jack.

Det samme har seriens skabere, Max Mutchnick og David Kohan, samt James Burrows, der instruerede alle 188 afsnit af serien.

GENIAL video: Se SKAM-slænget til reunion 25 år senere
GENIAL video: Se SKAM-slænget til reunion 25 år senere

- Vi er begejstrede for, at en af de klogeste, sjoveste og mest ikoniske komedier i NBC-historien kommer tilbage, siger NBC’s bestyrelsesformand Robert Greenblatt ifølge Mashable i en pressemeddelelse.

- Denne banebrydende serie for alt lige fra homoseksuelles rettigheder til social og politisk debat - alt sammen forklædt som et højhastighedstog af vittig popkultur - kommer tilbage, hvor den hører til, supplerer han.

Bekræftet: Sex and the City vender tilbage
Bekræftet: Sex and the City vender tilbage

Der er endnu ikke fastsat en dato for seriens comeback, men der er i første omgang tale om 10 afsnit.

Ideen om en genforening kom i forbindelse med, at NBC i efteråret 2016 lavede en 10 minutter lang scene med de fire karakterer om det nu overståede præsidentvalg i usa. Videoen blev en viral succes, og skuespillerne fik mod på mere.

- Vi begyndte at tale med Mutchnick og Kohan om at lave nye afsnit lige efter de havde lavet den hemmelige reunion-video i september. Og det, at alle de fire originale stjerner var begejstrede for tanken om at komme tilbage, siger noget om den gode oplevelse de havde med at lave næsten 200 afsnit i otte sæsoner, siger NBC Entertainment-direktør Jennifer Stalke.

TV: ‘Baywatch’ er tilbage: Se den nye svedige trailer
TV: ‘Baywatch’ er tilbage: Se den nye svedige trailer

Du kan se den omtalte video fra foråret herunder:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx