Af Joy Fryd Larsen - 02/10-17 11:40

Se det søde billede: Katja fra 'Girl Squad' har fødtSe det søde billede: Katja fra 'Girl Squad' har født

Katja Krarup Andersen, der er kendt fra den feministiske gruppe 'Girl Squad', blev torsdag mor for anden gang.

storybild

Girl Squad / Foto: Katja Krarup Andersen

'She is here' efterfulgt af et hjerte.

Sådan lyder beskeden fra den nybagte mor, Katja Krarup Andersen, på Instagram. Efter at have gået otte dage over tid, fødte hun torsdag en lille 'fashionably late' pige, der allerede har fået sit navn:

»Men vi har ikke skrevet det ned nogen steder, for vi har ikke engang registreret hende som menneske endnu, så vi venter lidt med at sige det til nogen,« griner Katja i telefonen, da BT fanger hende i toget på vej til tjek med den lille ny.

»Vi havde givet totalt op på fødslen. Vi havde nemlig hele tiden en fornemmelse af, at hun ville komme. Det havde vi både den 20. og 21. september, og da det så blev weekend, tænkte vi, at nu ville det være perfekt, hvis hun kom - men nej. Da vandet endelig gik, troede vi stadig ikke på det.«

»Jeg havde lige lagt mig i sengen og slukket lyset onsdag aften, da vandet gik. Først næste morgen omkring klokken seks tog vi på hospitalet og efter 17 timers fødsel kom hun,« fortæller Katja om fødslen, hvor hendes 11-årige datter Zoya fra et tidligere forhold viste sig fra sin bedste side.

»Hun var en kæmpe støtte. Hun var god til at hjælpe til og klippede faktisk også navnlestregnen over. Hun er rigtig glad for at være blevet storesøster og græd af glæde, da den lille kom til. Det gjorde vi alle.«

Katja Krarup Andersen har ikke tænkt sig at ligge på den lade side. Hun læser på universitetet på nedsat tid og er snart aktuel med bogen 'Ludermanifestet' sammen med Nikita Klæstrup og Louise 'Twerk Queen' Kjølsen. Hendes første arrangement er om to uger, men der vil hun tage manden Rolf med, som hun har været gift med i syv år, så han kan hjælpe med den lille pige.

»Det kan ikke være rigtigt, at man som kvinde skal vælge mellem at være mor og være karrierekvinde, så det næste halve år har jeg hende med alle steder.«

Her kan du se det søde billede:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx