Af Mathias Tuxen - 08/10-17 22:26

Tidligere kok i det britiske kongehus afslører: Sådan er de royales spisevaner Tidligere kok i det britiske kongehus afslører: Sådan er de royales spisevaner

En tidligere kok i det britiske kongehus løfter sløret for de royales private spisevaner.

storybild

Arkivfoto: AFP PHOTO (Billede: BOB COLLIER)

Det britiske kongehus, med den 91-årige dronning Elizabeth 2. på tronen, har godt og vel fem milliarder kroner på kistebunden. Med titlerne og økonomien følger naturligvis et helt hold personlige køkkenansatte på Buckingham Palace til at opvarte den royale familie og deres individuelle kulinariske ønsker. En tidligere kok hos kongefamilien afslører nu en række af de royales madvaner til det amerikanske magasin, Marie Claire.

Alt fra deres middagsbeklædning til prinsesse Dianas strenge diæt og prinsernes hang til 'fastfood'.

Darren McGrady arbejdede som kok for den britiske kongefamilie i 12 år. Det betød, at han var personlig kok for dronning Elisabeth, prinsesse Diana, prins Philip, prins William og prins Harry. Efterfølgende er han blevet kogebogsforfatter, konsulent og eventplanlægger med bopæl i USA. Darren McGrady har løbende løftet sløret for den royale families mange ekstravagante og spøjse madvaner og har gjort det nu igen. Her følger et udpluk af de mange kulinariske hemmeligheder.

Prinsesse Dianas meget strenge diæt - efter hendes spiseforstyrelsen

I midten af 90'erne blev det offentligt kendt, at prinsesse Diana i hemmelighed havde kæmpet med spiseforstyrrelsen bulimi. I perioden efter levede hun på en streng diæt af sund og fedtfattig mad. Darren McGrady fortæller, at han dengang måtte kassere den oprindelige royale-kogebog og i stedet sætte sig ind i en sund kostplan til prinsessen. Det betød mere fisk, flere grøntsager med fyld og mindre fedt og rødt kød. Hun deltog i talrige royale middage med blandt andet den forhenværende amerikanske præsident Reagan, men spiste 'næsten' altid det samme som resten af selskabet. Når den amerikanske præsident fik serveret en mousse, fik prinsesse Diana en fedtfri mousse uden mayonnaise og creme fraiche. Ingen bemærkede nogensinde forskellen.

Prins Harry og prins William elskede 'fastfood', da de var børn

Det royale køkkenpersonale kunne forberede alt den mad, som kongefamilien kunne drømme om. Ifølge kokken Darren McGrady tog prinsesse Diana alligevel sønnerne med ud til både pizzasteder og McDonalds. For som alle andre børn nærede de to unge prinser et stort ønske om at få fat i det populære legetøj fra McDonalds børnemenu.

Dronningen får et menukort leveret af køkkenpersonalet.

På Buckingham Palace fik Dronningen ifølge hendes forhenværende kok altid leveret et menukort, som køkkenpersonalet havde forberedt flere dage i forvejen. Og hun fulgte altid menuen til punkt og prikke - ingen særønsker blev sendt kokkens vej.

Dronningen elsker chokolade, men hader hvidløg

Dronningen elsker fasan, skovhøns og agerhøne på menuen - og til dessert chokolade. Jo mørkere jo bedre, men ifølge hendes tidligere kok måtte hvidløg aldrig komme i nærheden af maden. Hun kan ikke fordrage lugten og smagen af hvidløg, fortæller han.

Dronningen spiste ofte sin mad ud af plastikbeholdere

Den britiske kongefamilies kok gennem 12 år fortæller også, at selvom mange formoder, at dronningen altid spiser af dyrt porcelæn, så er sandheden imidlertidig en helt anden. For selvom det også er tilfældet, hun har engang spist af en tallerken af guld, diamanter og saffirer til en værdi af over fire millioner kroner, spiser dronning Elizabeth lige så ofte mad og frugt ud af gule plastikbeholdere. Til morgenmad serverede dronningen ofte cornflakes til sig selv - ligeledes fra plastikbeholdere, fortæller han.

Den britiske dronning Elizabeth II har mulighed for at spise alt, hvad hun vil. Derudover deltager hun i utallige fem-retters festmiddage. Alligevel vælger hun at spise langt fra ekstravagant, når hun endelig er alene. Her har menuen ofte stået på grillet fisk med grøntsager og salat.

»Det var bare det. Det var alt, hvad hun ville have. Hun var virkelig discinplineret. Hun kunne få alt, hvad hun ønskede sig, men den disciplin gør også, at hun holder sig godt og er sund,« fortæller tidligere kok ved det britiske hos i perioden 1982 til 1993, Darren McGrady til CNN.

Darren McGrady husker også prins Philip som værende interesseret i sund mad og sund livsstil - meget 'militæragtigt'.

Kongefamiliens tidligere kok fortæller også, at når det var middagstid blev hele familien forvandlet til en episode af 'Downton Abbey'. Store som små mødte op til middag iført deres fineste puds.

Hvor mange lever for at spise, der spiser dronningen af England for at leve, siger Darren McGrady yderligere. Den prioritering kom ifølge kokken også til udtryk i køkkenet på Buckingham Palace. Her stammede flere potter og pander, som køkkenet brugte, tilbage fra 1800-tallet med stempler fra tiden under dronning Victoria, der regerede fra 1837 til 1876.

Og nu under hendes tipoldebarns regeringstid er køkkenudstyret stadig i brug, da det hedder 'pengene skal bruges på heste og sadler' - og dermed ikke nye potter og pander.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx