Af Ingelise Skrydstrup - 08/01-18 16:43

Tidligere superstjerne sagsøger hotel for over en halv milliard kronerTidligere superstjerne sagsøger hotel for over en halv milliard kroner

Han brød sig ikke måden, personalet bad ham om at gå på.

Trailer for O.J. Simpson Made in America dokumentar

Se traileren for den prisbelønnede dokumentarserie O.J. - Made in America i videoen herover.

Den tidligere amerikanske fodboldspiller, O. J. Simpson, har nu igen formået at bringe sig på forsiden af amerikanske medier.

Denne gang skyldes det, at han sagsøger hotellet 'The Cosmopolitan of Las Vegas' for svimlende 100 mio. dollars, ca. 622 mio. kroner.

Årsagen er, at hotellet bad ham forlade stedet og ikke vende tilbage, da han gæstede stedet 8. november 2017. Det skulle i følge advokaten være sket på en 'ondskabsfuld og rascistisk måde', der 'havde til hensigt at stille O.J. Simpson i et dårligt lys i befolkningens øjne, samt bringe hans prøveløsladelse i fare'.

Den slags er katastrofalt for en mand, der er prøveløsladt og risikerer at skulle ind og afsone de resterende 22 år af sin fængselsdom.

Simpsons advokat, Malcom La Verne, har sammen med søgsmålet skrevet til hotellet, at 'O. J. Simpson blot spiste middag med gode venner den aften'.

Men det mener hotellet så ikke.

Her lyder anklagen, at Simpson var fuld og forstyrrende i baren, hvor glas blev smadret, og at han var rasende på hotellets personale.

O.J. Simpson har afsonet en dom for væbnet røveri i i fængslet Lovelock i Nevada. Han blev i 2008 idømt 33 års fængsel, hvoraf minimum ni år skulle afsones.

Dommen faldt præcis 13 år efter, at han var blevet frifundet for mordene på sin ekskone Nicole Brown Simpson og Ron Goldman, der blev fundet myrdede i 1994.

Han blev prøveløsladt 1. oktober 2017, men vil være under opsyn de næste fem år.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk by tæt på at løbe tør for vand...
bt.dk
BTs Formel 1-ekspert: Magnussens...
bt.dk
Blev ringet op af verdens største...
bt.dk
Publikumstribune styrtede sammen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx