Af Jeppe Pedersen - 09/12-17 19:59

Gordon Ramsay og Jamie Oliver i åben krig: Sig undskyld til min koneGordon Ramsay og Jamie Oliver i åben krig: Sig undskyld til min kone

De to verdenskendte tv-kokke Gordon Ramsay og Jamie Oliver har ligget i ordkrig med hinanden i flere måneder. I et nyt interview kaster Jamie Oliver mere brænde på bålet.

storybild

Tv-kokken Gordon Ramsay ligger i åben krig med kollegaen Jamie Oliver. (Billede: GUS RUELAS)

Det skriver The Independent.

I et tv-show i oktober kaldte Gordon Ramsay Jamie Oliver for 'en fed nar'. Det fik Jamie Oliver til at svare spydigt igen i et interview med Radio Times.

»Han har fire børn, og jeg har fem, og jeg vil ikke angribe nogen børns far på tv. Det gør man ikke,« sagde Jamie Oliver ifølge The Sun med en hentydning til, at de to kendte kokke burde lade være med at skændes offentligt.

Gordon Ramsay blev så stødt over kommentaren fra Jamie Oliver, at han nægtede at tale med ham igen, før 'Det' bar' mad'-kokken kom med en uforbeholden undskyldning - til Ramsays kone.

Baggrunden for Ramsays vrede er, at hans kone Tana sidste år mistede parrets femte barn undervejs i graviditeten. Derfor blev hun dybt såret over Jamie Olivers udtalelse.

»At dømme en andens familie på, hvor mange børn man har ... Drenge vil altid slås og have sammenstød, men Tana følte sig krænket, virkelig krænket,« siger Gordon Ramsay, der blandt andet er kendt fra tv-programmet 'Gordon Ramsays køkkenmareridt'.

Jamie Oliver. (Billede: RUBEN SPRICH)

Nu - to måneder efter det verbale slagsmål - forsøgte Jamie Oliver at forsone de to kendiskokke.

I et interview med Radio Times sagde han, at han ikke gad ligge i krig med en person, han knap nok kendte. Derefter sammenlignede han Gordon Ramsey og sig selv med fiskene fra 'Find Nemo', Dory og Nemo, og sagde:

»Hvis man er i et akvarium, burde der være rigelig plads til både Nemo og Dory,« uden at nogen ved, hvad han mente med det, i og med at de to fisk er venner i filmen.

Derefter nævnte Jamie Oliver, at han nu ville være 'den store' og begrave stridsøksen.

»Det, jeg sagde, var voksent og fornuftigt. Og det tror jeg ikke, han kunne lide. Men held og lykke til ham,« siger Jamie Oliver og slutter af med, at han ikke gider være som et barn på en legeplads, der skændes.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Frustreret Superliga-profil til...
bt.dk
FCM kvajer sig mod AaB: Her er BTs...
bt.dk
Fagforeningsboss direkte inde fra...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx