Af Sebastian Kirk - 30/11-17 20:39

Kan du huske den uhyggelige pige fra 'The Ring'? Nu er hun voksen - og i fængselKan du huske den uhyggelige pige fra 'The Ring'? Nu er hun voksen - og i fængsel

Tidligere barnestjerne er blevet fængslet og mistænkt for biltyveri i Hollywood.

storybild

Daveigh Chase spillede pigen Samara i gyserfilmen 'The Ring' fra 2002.

For 15 år siden fik hun det til at løbe koldt ned ad ryggen på filmseere verden over, da hun spillede med i gyser-hittet 'The Ring'. I dag sidder hun bag tremmer.

Det skriver TMZ.

Daveigh Chase spillede den lille uhyggelige pige Samara med det lange sorte hår i 'The Ring' fra 2002. I filmen døde folk på mystisk vis en uge efter at have set et bestemt videobånd, og pigen Samara havde en fremtrædende rolle.

via GIPHY

Filmen blev et stort hit verden over og var genstand for flere efterfølgere. Daveigh Chases karriere blev dog aldrig til det helt store, og tirsdag blev hun anholdt for at køre rundt i en stjålet BMW i Hollywood.

Den i dag 27-årige skuespiller sad på passagersædet, men det er endnu uklart om hun har haft noget at gøre med selve tyveriet. Både hende og føreren af bilen er dog fængslet mod en kaution på godt 150.000 kroner, mens efterforskningen pågår.

Daveigh Chase er i dag 27 år gammel.

Det er ikke første gang, Daveigh Chase er i søgelyset hos ordensmagten. I februar i år blev hun også anholdt og afhørt af politiet, efter hun efterlod en døende mand foran et hospital for derefter at stikke af. Anholdelsen skyldtes dog ikke mandens død, men snarere at politiet opdagede, at hun var efterlyst for en urelateret trafikforseelse.

Siden 'The Ring' har Daveigh Chase haft en række roller i mindre kendte film samt tv-serier som 'CSI' og 'Cold Case'. Før 'The Ring' havde hun imidlertid et par større roller - blandt andet som hovedpersonens lillesøster i 'Donnie Darko' i 2001 og som stemmen bag Lilo i Disney-tegnefilmen 'Lilo & Stitch' året efter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx