Af Laura Rode Nygaard - 05/04-17 20:24

Medie: Populær tv-vært mister kørekortet efter vanvidskørselMedie: Populær tv-vært mister kørekortet efter vanvidskørsel

Hun har både kørt alt for stærkt og kørt en cyklist ned.

storybild

Skuespiller og TV-vært Signe Lindkvist. (Billede: Scanpix/Andreas Beck)

Tv-vært Signe Lindkvist må aflevere kørekortet og en klækkelig sum penge, efter hun flere gange har overtrådt færdselsloven. Det slog Retten i Glostrup fast onsdag i sidste uge, skriver Se og Hør.

Signe Lindkvist blev frakendt sit kørekort i et halvt år og står til at betale en bøde på 12.000 kroner, efter hun to gange i 2015 har kørt alt for stærkt. Først på Køge Bugt Motorvejen, hvor fartkontrollen tog hende i at køre 145 kilometer i timen på en strækning med vejarbejde, hvorfor hastighedsgrænsen var sat ned til 80 kilometer i timen.

Ups! Dansk milliardær kørte forbi politiet med 212 km/t
Ups! Dansk milliardær kørte forbi politiet med 212 km/t

Fire måneder senere hvilede hendes fod igen lidt for tungt på speederen, da hun kørte med 71 kilometer i timen på Grønningen i København, hvor grænsen ellers er på 50.

Straffen på kæmpebøde og frakendelse af kørekort skal ses i lyset af, at tv-værten allerede havde et klip i kørekortet, da hun blev knipset af politiets fartkameraer.

Landsret frakender tidligere racerkører kørekortet
Landsret frakender tidligere racerkører kørekortet

Det er ikke første gang, tv-vært og tidligere kanalredaktør på DR Ramasjang. Signe Lindkvist. har været en hensynsløs bilist. Så sent som i december kom hun til at tage en lidt for stor chance, da hun ville overhale Lisbeth Lollike, der er formand for Det Københavnske Teatersamarbejde, som kom cyklende, skrev Her og Nu dengang.

Signe Lindkvist. (Foto: Jeppe Bjørn Vejlø)

Det endte ganske smertefuldt for cyklisten, der brækkede sit bækken flere steder og fik et brud på armen, så hun måtte gå med krykker i seks uger.

- Hun ville overhale mig, der kom cyklende. Vejen var meget smal, så det kunne ikke lade sig gøre, og derfor ramte hun mig bagfra, sagde Lisbeth Lollike til ugebladet.

Firmino fratages kørekort i et år efter spirituskørsel
Firmino fratages kørekort i et år efter spirituskørsel

Hun understregede dog, at der ikke var ondt blod mod de to kulturkvinder efter sammenstødet, der skete tæt ved Signe Lindkvists hjem på Østerbro, hvorefter tv-værten var sød til at stoppe og hjælpe den forslåede kvinde.

Signe Lindkvist, der især er kendt for børne-tv som 'Hvaffor en hånd', MGP og Cirkus Summarum, mødte ikke op til retsmødet om de to hastighedsforseelser fra 2015, men skriver til Se og Hør, at hun ikke har nogen kommentarer.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens bror i retten for spirituskørsel: Her er hans straf

LÆS OGSÅ: 18-årig fik kørekort fredag ... og mistede det lørdag

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx