Af Daniel Seistrup - 11/04-17 14:13

Dansk sanger i følelsesladet opråb: De ønsker mig dødDansk sanger i følelsesladet opråb: De ønsker mig død

Den danske sanger og sangskriver Thomas Buttenschøn ønskes død i en kommentar til en af sine Youtube-videoer.

Bildstrecke im Grossformat »

Den danske sanger og sangskriver Thomas Buttenschøn ønskes død i en kommentar til en af sine Youtube-videoer.

Det er han prøvet før, skriver han. Men denne gang er det anderledes.

Det giver han udtryk for i et følelsesladet Facebook-opslag:

Thomas Buttenschøn raser: - Hvad fanden har I gang i?
Thomas Buttenschøn raser: - Hvad fanden har I gang i?

Denne gang antydes det nemlig i kommentaren til sangeren, at han alligevel snart dør, fordi han har AIDS.

Og det er dråben, der får bærgeret til at flyde over for sangeren.

’Dét der gør mig træt, er min egen og hele vores samfunds utrolig mangelfulde opgave, i at oplyse om hvad HIV og AIDS er i dag,’ skriver han.

Thomas Buttenschøn blev nemlig selv født for 32 år siden med HIV. Og siden der, mener sangeren, at der er sket en utrolig stor ændring i, hvordan man kan leve med HIV og AIDS. Ved ordenlig medicinering af sygdommen, kan man nemlig leve et helt normalt, langt liv uden at smitte andre, skriver han.

Derfor forstår han ikke, at man i et oplyst samfund som det danske, kan være så udvidende omkring sygdommen. Og deraf kommer hans opråb.

’Jeg kan forstå hvordan uvidenhed, tabu og decideret stigmatisering, er et kæmpe problem i de tredjeverdenslande, hvor fattigdom og manglende uddannelse fylder så uendelig meget. Men at vi i så veloplyst et samfund som det danske, stadig ikke er klar over hvad det vil sige at have HIV er i dag, er for mig en gåde. Kom nu ind i kampen for f*sake,’ skriver han.

Thomas Buttenschøn vil derfor lære danskerne om, hvad HIV og AIDS egentlig er. Han mener, at den eneste måde, som vi kan udrydde ’lortet’ – sygdommene – er ved at forstå, hvad det handler om.

Derfor har han tre punkter, som han vil have danskerne til at forstå:

’1. Det smitter KUN, hvis du IKKE er velbehandlet.
2. Det er ikke længere en dødsdom.
3. Så drop det der bedømmende shit, lad os komme ud over frygten og så få gjort noget ved problemet,’ skriver han.

Thomas Buttenschøns opslag er blevet taget godt imod af folk. De fleste af kommentarerne er positive henvendelser til sangeren.

Opslaget er delt mere end 700 gange, har fået over 250 kommentarer og over 6.500 tilkendegivelser. Thomas Buttenschøn beder folk om at like billedet, hvis de vil være med til at oplyse andre, eller selv er blevet oplyst.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx