22/12-17 14:31

Kæmpe scoop: Britney Spears spiller på dansk festival Kæmpe scoop: Britney Spears spiller på dansk festival

Der kommer fint besøg til Danmark i 2018.

storybild

(Billede: STEVE MARCUS)

Den amerikanske popstjerne Britney Spears skal optræde på næste års Smukfest i Skanderborg.

Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.

Den 36-årige amerikaner brød gennem lydmuren i slutningen af 1990'erne med albummet "Baby one more time", og i gennem 00'erne slog hun sit navn fast med hits som "Oops! I dit it again" og "Toxic".

Koncerten bliver Spears' første på en dansk festival.

Også MØ, Nephew, Saveus, D-A-D og CV Jørgensen spiller på festivalen.

Festival løber af stablen 8. til 12. august.

Halvanden time tog det at sælge alle partoutbilletter til festivalen i Skanderborg.

Det er andet år i træk, at Smukfest kan melde udsolgt af partoutbilletter samme dag, som de er blevet sat til salg.

Sidste år tog det lige under fem timer.

Britney Spears har jævnlig været garant for masser af spalteplads i sladderpressen. Helt galt gik det for ti år siden, hvor knas i privatlivet sendte popstjernen ud på en deroute for rullende kameraer.

I starten af 2007 døde hendes tante af kræft, og kort efter gik Spears i alkoholafvænning. Under et døgn senere tjekkede hun ud og dukkede i stedet op i en frisørsalon, hvor hun barberede sit hår af for snurrende papparazzikameraer.

Billederne af den skaldede Spears gik verden rundt, og skræmte iagttagere startede debatten om, hvorvidt berømmelsen havde gjort Spears til en sandskulptur, der smuldrede i uvejret.

Samme år mistede hun forældremyndigheden over sine børn, og det var således de færreste, der troede deres egne ører, da ordene "it's Britney, bitch" pludselig ramte alverdens radiostationer.

Med singlen "Gimme More" markerede Spears sit comeback til popscenen. Men de private problemer fortsatte og i starten af 2008 fik hendes far råderet over hendes aktiver, efter hun var blevet indlagt på et psykiatrisk hospital.

Siden er der tilsyneladende faldet ro på, og popstjerne optræder ikke længere lige så hyppigt i de kulørte blade.

/ritzau/

Har du fået hørt ugens nye afsnit af BTMX-podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download det gratis i Itunes eller lyt med her:

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

NHL-dansker røg ud af slutspillet:...
bt.dk
Flyselskab med vildt tilbud: Få penge...
bt.dk
BT afslører: Counter-Strike-hold i...
bt.dk
Så er det afgjort: Vinder guld for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx