21/01-15 07:01

Dansk sanger med stort navn i TysklandDansk sanger med stort navn i Tyskland

Trods sin unge alder har hun allerede toppet hitlister af flere omgange herhjemme og i udlandet.

storybild

Hun er en af de få, der både har spanske, franske, danske og færøske rødder, men det er ikke det eneste, der skiller Aura ud fra mængden.

Med sange som "Song for Sophie" og "I Will Love You Monday" er hun brudt igennem på musikscenen både herhjemme og flere steder i udlandet.

Onsdag fylder Aura Dione med det borgerlige navn Maria Louise Joensen 30 år.

Hun kan se tilbage på et liv, der begyndte på verdenshavene, da Auras forældre sejlede oceanerne tynde i de første år af hendes liv.

Først som syv-årig fik hun på permanent basis fast jord under fødderne, da forældrene slog sig ned på klippeøen Bornholm.

Forældrene var meget musikalske, hvilket smittede af på datteren, der allerede som otte-årig skrev sin først sang.

Allerede i 2001 deltog hun som bare 16-årig i den første danske sæson af "Popstars". Der skulle gå yderligere seks år, før hun debuterede med albummet "Columbine", der solgte 15.000 eksemplarer i Danmark og også blev udgivet i Tyskland.

Året efter udgav hun singlen "I Will Love You Monday", der solgte hele 300.000 eksemplarer i Tyskland.

Nummeret strøg direkte ind på førstepladsen på hitlisten i vores naboer syd for grænsen, hvilket var første gang nogensinde for en dansk sanger.

I 2011 udgav hun sit andet album med titlen "Before The Dinosaurs", hvorfra førstesinglen "Geronimo" efterfølgende lå som 1'er i Danmark, Østrig og Tyskland.

Privat er Aura kæreste med Skype-milliardæren Janus Friis.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx