Af Jeppe Elkjær Andersen - 16/11-17 20:20

Hård kritik af Roskilde Festival: Hvorfor booker I musiker, der 'heiler' og råber 'white power'?Hård kritik af Roskilde Festival: Hvorfor booker I musiker, der 'heiler' og råber 'white power'?

Roskilde Festival offentliggjorde onsdag nye navne på næste års plakat. Men ikke længe efter røg festivalen ud i problemer med en af bookingerne. Forsangeren for bandet Scour, som Roskilde Festival har hyret, har nemlig en problematisk fortid - han er tidligere blevet fanget på en video, hvor han heilede og råbte 'white power'.

Strike

Forsangeren for Scour er den tidligere Pantera-frontmand Phil Anselmo. Under en koncert 22. januar 2016 i Californien blev Phil Anselmo filmet, mens han heilede og efterfølgende råbte 'white power'.

Phil Anselmos handling blev hurtigt fordømt af stribevis af musikere i den metalgenre, som Phil Anselmo selv gør sig i. Efterfølgende var Anselmo ude og undskylde flere gange, men alligevel resulterede det i adskillige aflyste koncerter for Anselmos daværrende band Down.

Nu er amerikanske Phil Anselmo at finde i en ny gruppe, Scour, men hans tidligere handlinger følger ham fortsat.

På Roskilde Festivals Facebook-side gik der ikke længe efter offentliggørelsen af Scour - og ti andre navne - som en del af næste års festival, før det blev bemærket.

'Er det ikke lidt en ommer at være imod racisme og så booke bandet Scour, hvor forsangeren er glad for at heile og råbe White Power?' skriver Facebookbrugeren Thomas Sørensen, der samtidig linker til en video hos den britiske avis The Guardian.

Her kan man se episoden, hvor Anselmo heiler og råber 'white power'.

Du kan selv se klippet herunder.

Roskilde Festival gik ganske hurtigt ud med et svar på kritikken. I et direkte svar til Thomas Sørensen skriver festivalen:

'Kære Thomas, vi mener ikke, at Scour (eller Phil Anselmos øvrige bands for den sags skyld) bruger musikken eller deres tekstuniverser til racistiske udladninger. Phil Anselmo dummede sig personligt i 2016, og han har flere gange siden undskyldt dybt for sin handling.'

BT arbejder på at få en kommentar fra Roskilde Festival.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx