Af Jeppe Elkjær Andersen - 11/08-17 16:14

Pølsefest: Se alle billederne fra nøgen-ræset på SmukfestPølsefest: Se alle billederne fra nøgen-ræset på Smukfest

Der var helt klart mest for pigerne at kigge på.

storybild

Det årlige nøgen kano løb på campingpladsen kærligheden, fredag den 11. august, 2017 på skanderborg festival. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Det var en ren pølsefest for otte personer, da der fredag eftermiddag blev afholdt det årlige 'Nøgenkano-ræs' på Smukfest. Trods manglen på kvinder blandt de deltagende blev det alligevel et stort drama, da kampen om billetter til næste års festival blev udkæmpet ved Skanderborg Sø.

I sidste ende var det en jysk/sjællandsk kombination i form af den 22-årige blikkenslager Malthe Andersen fra Silkeborg og den 23-årige studerende Jonas Jensen fra Solrød, der løb, bundede, roede og slog telt op til sejren.

Kanoræset på Smukfest er en tradition, som første gang så dagens lys efter den populære 'Klovn'-film med Casper Christensen og Frank Hvam, hvor de Casper også ender nøgen i en kano under en flugt - og begge selvfølgelig på Smukfest.

Siden har det været afholdt hvert år på campingområdet Kærligheden. Vinderne modtager billet til næste års festival - langt fra en ringe pris, når man tænker på, at årets Smukfest blev udsolgt på blot fem timer.

Flere hundrede personer var mødt op for at se fire hold af to personer først bunde en øl, spurte over søbredden, slå et iglotelt op, slæbe det ned til en kano, sejle kanoen - med teltet i - rundt om en badebro, hive teltet med på land, bunde en Fernet Branca og så løbe de sidste par meter over målstregen - alt sammen naturligvis iført det rene ingenting.

Den vindende duo, hold nummer to, kunne fejre sejren med champagne og konfetti, men dog først efter hold nummer fire, som førte suverænt efter at have bundet øl og slået iglotelt op, i et dramatisk øjeblik kæntrede og nærmest sank med deres kano. Her kunne Malthe Andersen og Jonas Jensen overhale - og de så sig aldrig tilbage og sikrede sig billetterne til næste års festival.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx