Af - 07/08-14 14:50

Mads kunne ikke finde hjem: Gik kold i fremmedes telt - mistænkt for at være tyvMads kunne ikke finde hjem: Gik kold i fremmedes telt - mistænkt for at være tyv

Så galt kan det gå, når man bor i “skoven” af komplet ens telte ved Smukfest.

storybild

Prøv liiiige at finde dit telt her midt om natten efter en festlig dag på Smukfest. (Billede: Sarah Buthmann)

Kan man ikke overskue at slå sit eget telt op, er der mulighed for at købe sig adgang til camping med et opslået telt ved Smukfest i Skanderborg.

Problemet er bare, at teltene ligner hinanden - og trods deres forskellige farver, kan det være ualmindelig svært at komme hjem midt om natten efter en lang og festlig dag på Smukfest, fortæller 29-årige Mads Sparholt fra Købenahavn.

Han var med egne ord “selskabeligt overrislet” onsdag aften - og da han han var klar til at gå i brædderne i sit telt, var han helt sikker på, hvor han skulle dreje af henne.

- Jeg lægger mig ind i teltet, hvor jeg er overbevist om, at jeg kan kende min luftmadras. Men på et tidspunkt kommer fire teenagedrenge - som jeg i øvrigt gerne vil sende en undskyldning, og spørger, om jeg ikke kan finde et andet sted at sove.

"Fiddy" splitter fans og anmeldere: Fab eller absurd ringe?

- Jeg svarer så ret arrogant, at de måtte gå igen, for jeg ved jo godt, at jeg er i det rigtige telt. Men da jeg kigger mig omkring, kan jeg jo godt se, at det ikke er mine ting, der ligger i det telt, fortæller Mads Sparholt.

Klokken er nu fem om morgenen, og han går barfodet og forfrossen rundt mellem teltene for at finde det rigtige. Han mener at have åbnet mindst 30 telte for at kigge ind og se, om det er der, han hører hjemme. Alt ligner nemlig hinanden. Og det vækker hurtigt mistanke i campingområdet. Især fordi han med egne ord finder en pung på jorden, som han gerne vil finde ejeren af.

- Det var som taget ud af tv-serien ‘Klovn’, for det ser selvfølgelig suspekt ud, når en barfodet mand går rundt med en Hello Kitty-pung og åbner telte. Så jeg bliver hevet over til vagterne, fordi folk tror, at de har taget en tyveknægt på fersk gerning, siger Mads Sparholt.

Komiker overvældet af rockstjerne-øjeblik
Komiker overvældet af rockstjerne-øjeblik

Efter en lang og forvirrende snak med vagterne, finder han ud af, at han er drejet af det helt forkerte sted. Han går nemlig rundt i området kaldet Midt Sølund - og hans telt venter i Øvre Sølund.

- Nu glemmer jeg aldrig mit teltnummer igen, lyder det fra den uheldige festivalgænger, der endnu engang sender et “Undskyld” i retning af de unge mænd, i hvis telt han tog sig en lur i nat.

Galleri: I skovens dybe, festlige ro - årets Smukfest er i gang
Galleri: I skovens dybe, festlige ro - årets Smukfest er i gang

Flere andre, metroxpress har interviewet i campingområdet nikker genkendende til, at det kan være svært at finde hjem på madrassen, hvis ikke man har noget at pejle efter i skoven af ens telte.

Anders Drejfeldt, 27 år, der er bygningskonstruktør og fra København siger:

- Vi plejer at spraymale vores telt til, så det er til at finde. Så skriver vi typisk ”HER”, og så er det intet problem. I år glemte vi spraymalingen, men så pejler vi bare efter den blå container der ovre.

Carsten Vestergaard på 37 år og fra Aalborg fortæller:

- Efter midnat bliver det svært at finde hjem i sit telt, men det plejer at lykkedes til sidst, når man lige har kigget lidt rundt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx