Af Rasmus Junge - 19/01-15 07:00

MUSIKANMELDELSE: Gammelklogt raptalentMUSIKANMELDELSE: Gammelklogt raptalent

Med navne som Tyler, The Creator og ASAP Rocky har hiphoppen de seneste år fået et vitaminskud, styret af en ungdommelig vilje til at skide på traditionerne.

storybild

Joey Bada$$ ’B4.Da.$$’
Pladeselskab: Cinematic
4/6 stjerner

I forhold til dette er den 20-årige Brooklyn-rapper Joey Bada$$ – trods sit kunstnernavn – en gammel mand i en ung mands krop, der på sit første studiealbum, ’B4.Da.$$’ (læs: ’Before the Money’), respektfuldt dykker ned i hiphophistorien.

Er man til oldschool hiphop med eftertænksomme tekster, scratch og 70’er-funky soul-samplinger, så er ’B4.Da.$$’ et herligt bekendtskab. Hvor især ’Paper Trail$’ med den centrale linje »before money there was love, but before the money it was tough«, den Common-agtige ‘Peace of Mind’ og den Fugees-klingende ‘Like Me’ imponerer.

Med et skrappere albumcut (17 numre er klart i overkanten) havde vi stået med en tidlig kandidat til årets hiphop-album, men uanset hvad er ’B4.Da.$$’ en løfterig debut.


LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Shock rocker uden chokeffekt

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: På sonisk skattejagt

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Blåtonet popekskursion

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx