Af - 02/09-13 08:25

Overfladeskøjtende zapperpopOverfladeskøjtende zapperpop

Anmeldelse af The Eclectic Moniker's nye album 'Continents'.

storybild

(Billede: Pressefoto)

På The Eclectic Monikers halvandet år gamle debutalbum miksede gruppen sine musikalske drinks på en blanding af calypso, afrobeat og indiepop, og med tilføjelsen af et solidt skud 80’er-inspiration er det også formlen på opfølgeren ’Continents’.

Åbnings- og titelnummeret sætter stemningen med sfæriske synthesizere og patosfuld schwung med tydelig adresse til Peter Gabriel og Tears For Fears, mens den efterfølgende ’Yes, It’s Love’ er en tilbagevenden til debutens afropop-inspiration med ørkenblues-klingende anslag og et Paul Simon-klingende omkvædsklimaks.

Se også: Coolio sælger 'Gangsta's Paradise' - for at blive kok

Og således slingrer albummet igennem sine 12 numre.

’Continents’ er rig på lumre blæsertrut, friskfyr-agtige guitarlicks, elektroniske trommer og synth-akkorder, der umiddelbart lyder festligt.

Problemet er – ligesom på debuten – at numrene sjældent løfter sig over konservatorieagtige stiløvelser, der givetvis har været sjove at indspille, men som fremstår overfladeskøjtende, uforpligtende og underligt indholdsløse.

Læs også: Mads Langer: "Stort da jeg fik skovlen under min far"

Jeg er ikke i tvivl om, at The Eclectic Moniker mener det seriøst, men desværre er ’Continents’ i mine ører præget af tidstypisk zapperkultur frem for reel fordybelse.

At lade sig inspirere af og hylde foregangsmænd og -kvinder er cool, men pastiche og reproduktion bliver man hurtigt træt af.

Albummet får 2 ud af 7 stjerner.

Læs også vores interview med The Eclectic Moniker

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx