Af Kristian Dam Nygaard - 07/08-17 20:33

Sofie Linde til Robbie Williams: 'Hvad har du fået lavet i ansigtet?'Sofie Linde til Robbie Williams: 'Hvad har du fået lavet i ansigtet?'

Robbie Williams giver mandag aften koncert i Parken, og et par af hans kendte danske fans er mødt op.

storybild

(Billede: Kristian Dam Nygaard)

Robbie Williams giver mandag aften koncert i Parken, og et par af hans kendte danske fans er mødt op for at synge med på 'Angel', 'Feel' og resten af hans perlerække af hits.

Dan Rachlin, dj og tv-vært:

»Jeg er fuld af beundring over, at Robbie Williams, selv i dag hvor han er løbet tør for hits, kan fylde Parken. Jeg har mødt ham to gange, og han er en glad dreng, du kan joke med. Hvis jeg mødte ham i dag, ville jeg høre ham, om han ikke snart skulle få fat i nogle af de rigtig tunge popkomponister og få flækket nogle rigtige pophits sammen, som vi kender ham for. Mange af de nye singler har været lidt for danceagtige.«

Nicolaj Kopernikus (med frue), skuespiller:

»Jeg er ikke kæmpe fan af Robbie Williams, men kender ham jo fra radioen med alle hans hits. Det er vildt, at han har været på toppen så længe. Vi undrede os faktisk over, at han stadig kunne fylde Parken, for vi tænkte, han lidt var på vej ned. Jeg tror, mit yndlingsnummer er 'Feel'.«

Sofie Linde, tv-vært:

»Selvom han er blevet lidt af en far-agtig ballademager-type, har han jo masser af hits i bagagen. Hvis jeg en dag fik lov til at møde ham, ville jeg høre ham, hvor meget han har fået lavet i ansigtet. Han har nemlig fået det lavet godt, synes jeg. Man kan godt se, at han ser lidt slidt ud, men han er også polereret. Så jeg gad godt at vide, hvad der er blevet lavet.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx