Af - 11/02-14 16:44; Opdateret: 11/02-14 17:01

Remee og Chief 1: Vi opfandt X Factor for 20 år sidenRemee og Chief 1: Vi opfandt X Factor for 20 år siden

Glem alt om falske tv-smil og overproduceret auto-tune. Remees partner-in-crime, når det gælder sejren i 'X Factor 2014', hedder Chief 1, og sammen har de skabt selskabet RE:A:CH, der for tiden skyder talent ud i hele verden.

storybild

(Billede: Privatfoto)

23-årige Lucy fra Thy-lejren lyder som kongen af Norge, da hun brager ud gennem højtalerne.

Metroxpress har lovet ikke at røbe, hvad hun synger, for det skal først præsenteres i X Factor om to uger, men det lyder sindssygt fedt, og Remee og hans partner-in-crime Chief 1 har også mere end svært ved at sidde stille, da den lille nordmand åbner for sluserne.

Her er årets ni 'X Factor'-finalister
Her er årets ni 'X Factor'-finalister

Det er mandag sen eftermiddag. Vi befinder os i Chief 1's studie i Vanløse lidt udenfor København.

I dag har Remees X Factor-finalister Lucy, Steffen og Pernille været forbi og øve op til det første liveshow på fredag, men ellers er det normalt hovedkvarteret for Remee og Chief 1's fællesprojekt RE:A:CH, der for tiden spytter megahits ud til flere verdensdele – senest Asien.

Da Lucy har sagt farvel, sætter vi os i rummets brune lædersofa for at tale om det kreative samarbejde mellem Remee og 'Chief', der tog sine spæde skridt i begyndelsen af 90'erne.

- Det var nok omkring 1991. Jeg var signet med Dr. Baker og var med i et sygt totalt teater, starter Remee.

Remee og Chief 1 på japansk
Remee og Chief 1 på japansk

- Jeg så dig optræde en aften og syntes, du var sygt fed. Du bar pels, du kunne rappe på engelsk og var bare vanvittig cool. Det var jo nærmest tabu i dansk rap at rappe på engelsk, men her var en, der fungerede. Jeg hev fat i Remee og sagde, at vi blev nødt til at lave noget sammen. Det var samtidig med at Rockers By Choice ebbede ud, og jeg gik i gang med at producere for andre, supplerer Chief 1.

Efter en sommerferie i Grækenland hvor 90'er dance-bølgen så småt lå og lurede, kom Chief 1 hjem til Danmark med ideen om at skabe det, der senere skulle blive kæmpesuccesen Sound of Seduction.

- Til at starte med ville jeg ikke være med. Jeg skulle ikke lave pop og havde i forvejen et samarbejde kørende med Thomas Blachman og Al Agamis jazz-projekt. Men så blev Lars (Chief 1's borgerlige navn lyder Lars Pedersen, red.) og jeg rigtig gode venner, og så startede vi Sound of Seduction helt X Factor-agtigt med auditions, fortæller Remee.

Blachman venter bare på du ringer til ham
Blachman venter bare på du ringer til ham

- Det var så håbløst. Der kom så mange dårlige sangerinder. Vi skulle have filmet det og købt rettighederne, så ville vi i dag have ejerskab på X Factor, griner Chief 1.

Sound of Seduction nåede at udgive tre album, før de opløste gruppen i 1996. Her havde Remee nemlig fået interesse for at skrive sange og opfandt blandt andet S.O.A.P., som han førte til global succes.

- Det var faktisk først, da Remee begyndte at lave det første X Factor-program, at vi genoptog kontakten. Der ringede Remee tit til mig for at høre, hvad jeg syntes om aftenens program, fortæller Chief 1.

Ingen pladekontrakt til X Factor-vinder: Her er præmien
Ingen pladekontrakt til X Factor-vinder: Her er præmien

Remee købte imidlertid et hus i nærheden af Chief 1's studie i Vanløse og en aften mødtes de for at se, om kemien stadig var der.

- Efter et par timer havde vi skrevet tre-fire sange. Der var bare god energi. Så tog jeg til Tyrkiet, og da jeg kom hjem igen, havde jeg 'Should've Known Better' med i kufferten. Vi var i gang med et melodi grand prix-projekt, der var kørt lidt død og efter først at have tilbudt sangen til Outlandish, der ikke kunne finde ud af, om den skulle med på deres album, besluttede vi at bruge 'Should've Known Better' til grand prixet, fortæller Remee.

Soluna Samay vandt dansk melodi grand prix 2012, og pludselig stod Remee og Chief 1 med en kunstner, som alle pladeselskaberne ville have fingrene i. For at få styr på deres kreative samarbejde, skabte de selskabet RE:A:CH (sammentrækning af Remee and Chief 1) og lagde grobunden for deres fremtidige virke.

Blachman som jobkonsulent: Se hvem det gik ud over
Blachman som jobkonsulent: Se hvem det gik ud over

- RE:A:CH er ikke et traditionelt pladeselskab. Det er en kreativ platform, hvor vi kan trække på vores erfaringer i musikbranchen. Det skal være et sted, hvor man kan vokse som artist – man kan sige, vi laver X Factor in real life, forklarer Remee.

Soluna Samay var første navn. Siden har de bygget poptrioen L.I.G.A. op til at være et af tidens mest populære, danske bands og sideløbende, er de begyndt at eksportere hits til Asien.

- Jeg har jo et stort netværk at trække på. Fra USA til Japan. Vores næste projekt er en nyt pigeband – ikke Spice Girls-pigeband – men et rigtigt pigeband, der selv kan lave musikken. RE:A:CH er jo stadig meget nyt. Nu har vi knoklet det sidste halvandet år på at bygge en base op, og resten af 2014 kommer vi så til at kunne se vores nye artister skyde frem. Vi satser på at blive det stærkeste sangskriverhus/artistudviklingsplatform i Danmark, siger Remee.

X Factor var et stort krisemøde
X Factor var et stort krisemøde

Chief 1 fortæller om asiatiske musikmænd, der begejstret har set Remee vende tilbage til sangskrivnings-delen efter flere år med projekter som natklubben Zen, ferielejligheder i Tyrkiet og selvfølgelig rollen som X Factor-dommer.

- Det er første gang, jeg har sagt det højt, men jeg kunne faktisk godt droppe det hele og så bare koncentrere mig om RE:A:CH. Nu har jeg bygget Zen op, og jeg elsker klubben som mit lille barn, men jeg kan se, at alle de andre projekter er forbundet med problemer, som der ikke er med RE:A:CH. Alle diskussioner og problemer løser vi på fem minutter. Jeg ringer bare til 'Chief', så finder vi ud af det, slutter Remee.

To hits fra RE:A:CH:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx