Af Soundvenue / Rasmus Junge - 20/10-14 22:08

Musikalsk bulldozer i bersærkergangMusikalsk bulldozer i bersærkergang

Rasmus Junge giver Slipknots nye album fire ud af seks stjerner.

storybild

Slipknots nye album '.5: The Gray Chapter' får 4 ud af 6 stjerner. (Billede: Warner)

Det er ikke for sarte sjæle at stikke snuden ind i Slipknots hvepserede. Og de indædte og fuldstændig kompromisløse vredeudladninger, der er kernen i amerikanernes pansrede metalmusik, og som har gjort dem til det mest langtidsholdbare nu metal-band sammen med Deftones, er fortsat intakt på deres femte studiealbum siden den selvbetitlede 1999-debut.

Anmeldelse: Nick Cave tegner portræt af sig selv
Anmeldelse: Nick Cave tegner portræt af sig selv

Musikalsk udvikling er der ikke meget af, til gengæld er udtrykket fortsat som en bulldozer i bersærkergang, med piskende kompleks tromme- og percussionsektion, blytunge riff-bomber, svirpende, barberbladsskarp scratch og forsanger Corey Taylors rastløst udkrængende sandpapirsvokal som hovedkomponenter.

Anmeldelse af 'Fasandræberne’: Mørck er tilbage
Anmeldelse af 'Fasandræberne’: Mørck er tilbage

Den højoktane blanding går op i en højere, næseblodsfremkaldende enhed, især på den indledende tretrinsraket bestående af den indædt onde ’Sarcastrophe’, den opkørt thrashmetallede ’AOV’ og den tonsereffektive ’The Devil and I’, der indeholder albummets mest catchy omkvæd.

Anmeldelse: Princes kvalitetskontrol svigter
Anmeldelse: Princes kvalitetskontrol svigter

Den banale popsensibilitet, der i mine ører er den største anstødssten i nu metal-genren, stikker dog også sit kedsommelige fjæs frem på ’Killpop’, ’The One That Kills the Least’ og den neddæmpet højtidelige indledning på ’Nomadic’, hvor det – trods potente passager – tipper over og bliver for påtaget plaget og flæbende højstemt a la Linkin Park og Staind. Snork.

Ikke desto mindre holder Slipknot ens opmærksomhed fanget i en skruestik på størstedelen af ’.5: The Gray Chapter’, og således understreger bandet, at det er et af den moderne rocks mest smerteligt fornøjelige bekendtskaber.

Slipknot '.5: The Gray Chapter'
Pladeselskab: Warp
4/6 stjerner

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Salah gik grædende fra banen: Hans...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Mette åbnede sin nye Rasmus...
bt.dk
Efter 19 år i uvished: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx