Af - 06/01-14 11:06

Autotune-L.O.C. vinder over TDC-L.O.C.Autotune-L.O.C. vinder over TDC-L.O.C.

Anmeldelse: L.O.C.s nye single er en sjov blanding af autotune, Anne Linnet og Britney Spears-associationer.

storybild

(Billede: GONZALES PHOTO CHRISTIAN HJORTH)

Ovenpå et voldsomt 2012 med to album, Voice, bryllup og så videre brugte L.O.C. det meste af 2013 i studiet. Den 30. januar er han på banen igen med albummet 'Sakrilegium', og som forløber har han i dag udsendt førstesinglen 'Marquis'.

L.O.C. afslører: Derfor forsvandt jeg
L.O.C. afslører: Derfor forsvandt jeg

Vi har givet den fem gennemlytninger, og her er vores umiddelbare reaktion og vurdering for hver gang.

Lyt 1:
Wow, så er vi igang. L.O.C. åbner sin nye single lige på, uden intro, med en vildt underlig, autotunet 'vi fester hele natten'-banger. Jeg er dybt forvirret og sidder tilbage med ord som 'C.V. Jørgensen', 'Anne Linnet' og 'Den Gale Pose' i hovedet. Og så er den jo nærmest slut, før den er startet.

'Voice'-vinder skriver femi-single med L.O.C.
'Voice'-vinder skriver femi-single med L.O.C.

Lyt 2:
Vi prøver igen...Forestil dig 'Libertiner'-albummet med en mindre dyster L.O.C. i hovedrollen. Det er meget, meget poppet og autotuneren skal nok rynke et par næser, men det er ikke dårligt. Jeg kommer af en eller anden grund til at tænke på Macklemores 'Can't Hold Us'. Hm...

Lyt 3:
Arh, den minder ikke om 'Macklemore'. Måske det er klapperiet? 'Marquis' er svær at blive klog på. Tør man smide lidt Britney Spears 'Till The World Ends' ind i ligningen? Er dette lyden af en gift mand, der har erobret det, der skal erobres?

Hvad sagde L.O.C. da Burhan foreslog en duet?
Hvad sagde L.O.C. da Burhan foreslog en duet?

Lyt 4:
Den kan sgu godt blive ret fed live den her. L.O.C.'s flow blandet med en taktfast klappen fra publikum. Men der må ikke gå for meget Kato og USOs 'Klapper af den' i den. Er det street? Hm.. jeg kan ikke lade være med at nikke med nakken. Nummeret vokser for hvert lyt.

Lyt 5:
Ok, sidste lyt. Har vi et nyt hit? 'Marquis' er ikke blandt L.O.C.s stærkeste udspil, men det er heller ikke dårligt. Den er langt federe end TDC-singlen 'Noget dumt', og særligt temposkiftet undervejse fungerer. Når trommerne buldrer ind efter to minutter, er jeg revet med. Heldigt at han har så mørk en vokal, ellers ville den massive autotune falde til jorden.

Karakter: 4 ud af 7 stjerner

Vurdér selv:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx