Af Amalie Abildgaard - 22/11-17 14:07

Her er verdens 10 bedst betalte sangerinder: Nummer ét tjente 660 mio. i år Her er verdens 10 bedst betalte sangerinder: Nummer ét tjente 660 mio. i år

storybild

Beyonce er den bedst betalte sangerinde i 2017. Her ses hun med Chris Martin fra Coldplay og sangeren Bruno Mars under deres Super Bowl-optræden. (Billede: Christopher Polk)

Hvert år opgør Forbes de bedst betalte kunstnere i hele verdenen. Nu er listen over de ti bedst betalte sangerinder offentliggjort.

Sidste år tronede Taylor Swift som den højest betalte sangerinde, men nu må hun give krone videre til selveste Queen B.

Beyoncé Knowles har nemlig skrabet hele 106 millioner dollar - eller 660 millioner kroner - sammen ifølge Forbes, og hun lander derfor på en klar førsteplads.

På andenpladsen lander 'Hello'-sangerinden Adele, der har tjent 69 millioner dollar, eller 437 millioner kroner i år.

Beyoncés særdeles indbringende år skyldes især hendes album 'Lemonade', som tog både anmeldere og fans med storm, og den efterfølgende 'Formation World Tour', der også bragte hende forbi København.

Sidste års bedst betalte kvindelige sanger, Taylor Swift, er landet på en tredjeplads med en indtjening på 44 millioner dollar, svarende til 280 millioner kroner. Det er en noget mindre end de 170 millioner dollar, hun høstede sidste år.

Madonna, som landede på listens fjerdeplads sidste år, har ikke tjent nok til at få en placering i årets top 10.

Forbes har sammensat listen efter at have beregnet stjernernes før skat-indkomst i perioden juni 2015 til juni 2016.

Samlet har de 10 sangerinder på listen tjent over 400 millioner dollar i det tidsrum. Penge, der blandt andet kommer fra turnéer og koncerter, reklameaftaler og solgte albums.

1. Beyoncé - 105 millioner dollar

2. Adele - 69 millioner dollar

3. Taylor Swift - 44 millioner dollar

4. Celine Dion - 42 millioner dollar

5. Jennifer Lopez - 38 millioner dollar

6. Dolly Parton - 37 millioner dollar

7. Rihanna - 36 millioner dollar

8. Britney Spears - 34 millioner dollar

9. Katy Perry - 33 millioner dollar

10. Barbra Streisand - 30 millioner dollar

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx