Af Jeppe Elkjær Andersen - 26/10-17 10:02

Verdensstjerne skal spille på Roskilde Festival - se de allerførste navne herVerdensstjerne skal spille på Roskilde Festival - se de allerførste navne her

Roskilde Festival har offentliggjort de første navne til næste års plakat. Og blandt de 10 navne, som festivalen har meldt ud, er der en vaskeægte verdensstjerne.

storybild

Roskilde Festival har offentliggjort de første ti navne til næste års festival. (Billede: Torben Christensen)

Det er et navn til den helt store top på plakaten på næste års Roskilde Festival, som er blevet offeentliggjort. Den femdobbelte Grammy-vinder og multimillionsælgende charmør Bruno Mars indtager festivalen i 2018. Det gør han på Orange Scene torsdag 5. juli.

Det bliver formentlig med store dansevenlige hits som 'Uptown Funk', 'Grenade', 'Just the Way You Are' på setlisten. Roskilde Festival går dermed tidligt ud med et stort navn, som kan sælge billetter til næste års festival.

Festivalens chefbooker, Anders Wahrén, er da også godt tilfreds med at have Bruno Mars på plakaten til næste år.

»Bruno Mars oser langt væk af star quality, og han er først og fremmest en uovertruffen live-performer, der befinder sig i sit rette element, når han står på en scene. Så vi er ikke i tvivl om, at der bliver fyldt med et særdeles feststemt publikum foran Orange Scene, og at Bruno Mars vil levere varen,« siger Anders Wahrén i en pressemeddelelse.

Blandt de øvrige offentliggjorte kunstnere findes andre velkendte navne - ikke mindst et legendarisk dansk.

C.V. Jørgensen kommer nemlig også til at spille på den festival, han første gang gæstede i 1977.

De andre navne på den netop offentliggjorte liste er:

Mogwai, Vince Staples, Myrkyr, Nelson Can, Oh Sees, Yasuaki Shimizu, Watain og Wilkinson.

De første 10 navne på næste års plakat er blot en lille del af de i alt 175 kunstnere, som spiller på festivalen.

Billetterne til næste års Roskilde Festival bliver sat til salg 15. november i år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx