Af Kristian Dam Nygaard - 01/12-17 17:19; Opdateret: 01/12-17 17:43

Gulddreng er tilbage med nyt provokerende hit: Gør tykt grin med dansk stjerneGulddreng er tilbage med nyt provokerende hit: Gør tykt grin med dansk stjerne

BTMX anmelder ugens nye singler - der blandt andet omfatter et nyt diss-track fra Gulddreng.

storybild

Gulddreng på scenen i Store Vega torsdag 27. Januar 2017. (Billede: Torben Christensen)

Gulddreng gør grin med DMA-vinderen Gilli, Ed Sheeran leger med Beyoncé og Hugo Helmig forsøger sig med et nyt hit. BTMX har anmeldt ugens nye singler.

Gulddreng - 'UPN (Ude på noget)'

Malte Ebert er ikke færdig med at tage tykt pis på den danske musikbranche og kaster sig her ud i en stærkt ironisk parodi på andengenerations gangsternes autotunede salsa-rap, der anført af DMA-vinderen Gilli har ligget øverst på hitlisterne de sidste par år. I Gulddrengs version er ghettoen skiftet ud med en jysk villavej og i stedet for at løbe fra politiet, tjener han sine lommepara (penge, red.) ved at slå sine forældres græs. Det er sjovt, det er musikalsk godt skruet sammen og effekten med til sidst at tage melodi grand prix-finten (når man sætter musikken en tone op til sidst) til ekstremer er genial. Gulddreng er åbenbart ikke helt færdig med at drille det etablerede.

4 ud af 6 stjerner

Ed Sheeran og Beyoncé - 'Perfect duet'

Hvordan sætter man en fed streg under, at man har været 2017's suverænt største popstjerne? Man inviterer Beyoncé med i studiet og genindspiller sin helt store sjæler 'Perfect' med den opdaterede blærerøvstitel 'Perfect duet'. Akustisk kind-mod-kind-musik bliver ikke større lige nu, og Beyoncés omskrivning af andet vers til en kvindes synspunkt – med Jay Z's utroskabhistorie in mente – gør kun nummeret endnu mere perfekt.

5 ud af 6 stjerner

Hugo Helmig - 'Eyes Wide Shut'

Thomas Helmigs søn fik en flot debut med 'Please Don't Lie', der kommer til at stå tilbage som et af 2017's bedste danske hits. Opfølgeren har ikke samme umiddelbare hit-potentiale. Den er mere afdæmpet, men fortsætter ud af samme pop-soulede spor. Det er godt produceret og kan helt sikkert gøre noget ved et dansegulv, men kan også hurtig blive glemt igen.

3 ud af 6 stjerner

Robbie Williams - 'Run It Wild'

Popflaben har ud af det blå udsendt albummet 'Under The Radar 2', som er en blanding af demoer og b-sider, som ikke klarede skærene til et 'rigtigt' album. 'Run It Wild' er seneste single fra det hemmelige album og lyder meget som Iggy Pops store 80'er-hit 'Real Wild Child'. Robbie Williams har for længst mistet sit hit-øre, men er du fan, vil du formentlig også få stor fornøjelse af 'Under The Radar 2'.

3 ud af 6 stjerner

Har du fået hørt ugens nye afsnit af BTMX' podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download den gratis i iTunes eller lyt med her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx