Af Silla Bakalus - 18/12-17 11:20

Ikonisk familie hittede med deres sange i 90'erne: Du bliver overrasket, når du ser dem i dagIkonisk familie hittede med deres sange i 90'erne: Du bliver overrasket, når du ser dem i dag

»Sometimes I wish I were an angel… Sometimes I wish I were you.«

storybild

Sådan så The Kelly Family ud i midten af 1990'erne, da familien storhittede. Angelo Kelly ses øverst som nummer to fra højre, mens Paddy Kelly ses nederst som nummer to fra højre. (Billede: Peter Bischoff / Getty Images)

I 90'erne var de et af Europas største popbands. Men livet som popidoler varede ikke ved for den irsk-amerikanske 'Kelly Family'. En af bandets frontfigurer røg ned i et 'sort hul' og blev munk, mens en anden måtte tjene til dagen som gademusiker. I dag er bandet genforenet, nye små medlemmer er kommet til, og lad os bare afsløre, at bandet ser noget anderledes ud.

»Sometimes I wish I were an angel… Sometimes I wish I were you.«

Var du ung I 90'erne, vil ovenstående frase nok give genklang i dine ører. Og hørte du til dem, der efter skoletid sad klinet til tv-skærmen og så MTV i håb om, at dit yndlingshit skulle dukke op – hvilket i øvrigt sikkert blev sunget af Madonna, Take That eller Ace of Base - så stiftede du med sikkerhed også bekendtskab med 'The Kelly Family'.

Den irsk-amerikanske syngende familie, der var kendetegnet ved deres hippiestil og ekstremt lange og meget krøllede hår dukkede ofte op med den ene hit-sang efter den anden. Bedst kendt var nok hittene 'An Angel' og 'I can't help myself', hvor de to unge brødre 'Paddy Kelly' og 'Angelo Kelly' sang for.

Især i Tyskland storhittede The Kelly Family, men også resten af Europa fik med jævne mellemrum koncertbesøg af den syngende familie, der turnerede rundt med deres dobbeltdækkerbus.

Siden årtusindeskiftet har der dog været forholdsvis stille om den syngende familie. I 2002 døde familiens overhoved – Daniel 'papa' Kelly – som var faderen til de mange syngende børn. Han fik fire børn med sin første kone – og efterfølgende otte børn med sin anden kone.

Og det var netop de tre yngste børn fra det andet ægteskab, sønnerne Paddy og Angelo og datteren Maite, der blev de mest kendte.

Især de to unge drenge stjal mange pigehjerter, når de sang.

Men selv om de var badet i succes i deres teenageår, er der langt fra livet dengang til det liv, som de lever i dag.

Især for den mørkhårede storebror Paddy Kelly, som lyder det borgerlige navn 'Michael Patrick Kelly', var det tæt på at gå helt galt.

Efter faderens død forlod han familiegruppen og forsøgte at etablere sig som solosanger. Det lange karakteristiske hår blev klippet af, men pludselig trak han sig helt væk fra rampelyset. Han søgte efter meningen med livet og endte i stedet med at bekende sig fuldstændig til den katolske tro og blive munk i Frankrig.

Efter seks år droppede han tilværelsen som munk, fandt en kæreste og blev gift, og har siden atter været solopopstjerne i Tyskland. Siden har han også fortalt, hvor svært han havde det med at være teenageidol. Han var ulykkelig og faldt i 1999 i et sort hul.

Sådan ser det gendannede Kelly Family ud i dag. Angelo Kelly ses yderst til venstre. Du kan se et billede af Paddy Kelly og Angelo Kellys kone og børn længere nede i artiklen

»Min lyst til at leve og til at lave musik var væk. Og der begyndte jeg at interessere mig for religion og følte mig mest hjemme i Biblen. Jeg smed alt væk. Mobil, Mastercard og ville bare finde mig selv,« fortalte Paddy Kelly i den tyske udgave af 'Toppen af Poppen' tidligere på året ifølge Se og Hør.

Også hans lillebror Angelos Kellys tilværelse er blevet en helt anden. Den nu 35-årige Angelo Kelly mødte i en tidlig alder sin kone, Kira Kelly, og parret har fået fem børn, der nu er mellem to og 16 år.

I de første år levede familien en omskiftelig tilværelse på de europæiske landeveje, hvor de turnerede rundt og sang på gader og stræder. Blandt andet stod Angelo Kelly og sang på gågaden i Tønder i 2010.

For nogle år siden skiftede Angelo Kellys familie dog tilværelsen ud, da det lykkedes dem at købe et hus i Irland.

Selv om man skulle tro, at The Kelly Familys store succes havde gjort familien stenrig, så har det tilsyneladende ikke været tilfældet. I hvert fald fortæller den blonde sanger i en tv-serie, hvor man følger hans nye liv i Irland, hvordan familien ikke tidligere har haft råd til et hus. Og den irske landbolig er da heller ikke prangende.

»Den første gang, vi så det her sted, var det et rod… De fleste ville nok være gået med det samme… Men jeg elskede stedet – lige midt i skoven… Og jeg så, at det havde en del potentiale,« fortæller Angelo Kelly i første afsnit af dokumentaren.

Herunder ses Angelo Kelly med sin kone og børn

Angelo Kelly, hans kone og deres børn optræder i øvrigt fortsat som familiegruppe. Desuden er Angelo Kelly atter med i The Kelly Family, der blev gendannet for nogle år siden. Mens hans storebror Paddy og hans storesøster Maite ikke er med i den gendannede gruppe, kan fans glæde sig over, at helt nye medlemmer er kommet til.

Angelo Kellys børn har arvet familiens sangtalent, og ikke et øje var tørt, da hans yngste datter Emma optrådte med sangen 'An Angel' sammen med sin far ved en Kelly Family-koncert tidligere på året.

Herunder ses Paddy Kelly, som han ser ud i dag:

Hvad angår storesøster Maite, er hun også fortsat et kendt ansigt – i hvert i Tyskland, hvor hun gennem flere år har gjort karriere som tv-vært.

Du kan se Angelos optræden med sin familie her:

Og har du lyst til en sang med den gendannede Kelly Family, kan du høre den her:

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

35.000 kunder dropper stort teleselskab
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Læge i desperat opråb: Løkke, du...
bt.dk
Lars Løkke i krig med avis i nat: Min...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx