Af - 03/02-14 22:23

Ekspert: Medinas nøgenbillede sender uheldigt signalEkspert: Medinas nøgenbillede sender uheldigt signal

Kendte som Medina, der lægger nøgenbilleder op på sociale medier, sender et uheldigt og tankeløst signal, lyder det fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

storybild

Kendte som Medina, der sender nøgenbilleder ud på sociale medier, sender et uheldigt og ansvarsløst signal, lyder det fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. (Billede: Facebook)

Meningerne om de omdiskuterede nøgenbilleder af Medina, som hun selv lagde på Facebook og Twitter søndag aften, er delte. Der er dem, der synes, at popprinsessen ser brand godt ud og er lækker som altid, og så er der dem, som synes, at Medina fremviser en sygeligt tynd krop, der langt fra ser sund og rask ud.

Medinas nøgenbilleder får blandede modtagelser
Medinas nøgenbilleder får blandede modtagelser

I forhold til det sidste mener Steen Andersen, generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, at kendte personer som Medina sender et uheldigt signal til sine mange fans. Især de unge.

- Vi kommenterer ikke konkrete sager, men helt generelt kan jeg sige, at jo mere kendt og anerkendt man er, jo større et ansvar bør man vise, siger Steen Andersen.


Derfor er Medinas nøgenfotos en god ide
Derfor er Medinas nøgenfotos en god ide

Derfor er det også i Medinas tilfælde ekstra uheldigt, når mange af hendes fans er i alderen fra seks til 16 år.

- Vi ved ud fra undersøgelser, at unge er de mest påvirkelige, siger generalsekretæren og fortsætter:

- Hvis unge ser et billede af en tynd person, som de ser op til og ønsker at være, så påvirker det dem i høj grad. De sidestiller simpelthen det tynde – eller måske endda sygeligt tynde – look med succes og et liv i rampelyset. Og det er både uheldigt og tankeløst, fastslår Steen Andersen.

Medina og Christopher i direkte 'krig'
Medina og Christopher i direkte 'krig'

Kendte har et ansvar
Ifølge LMS har alle kendte mennesker et ansvar og bør tænke sig om en ekstra gang, inden de smider kontroversielle billeder op på nettet.

- Alle kendte mennesker har et ekstra stort ansvar og bør tænke lidt længere, inden de gør sådan noget. Og i mine øjne er det heller ikke nødvendigt. Dygtige mennesker kan og bør konkurrere på andre måder, siger Steen Andersen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx