Af - 17/03-14 10:45; Opdateret: 17/03-14 14:11

Medina forklarer nøgen-maleri: Min veninde blev banket gul og blåMedina forklarer nøgen-maleri: Min veninde blev banket gul og blå

Derfor brænder sangerinden så meget for den gode sag.

storybild

Medina udgivet i dag sit første livealbum. (Billede: Pressefoto)

metroxpress har fanget Medina til en snak i telefonen. Hun er glad og snakkesalig for barnedrømmen om at udsende et live-album er gået i opfyldelse, og værket udkommer i dag.

- Lige siden jeg var helt lille, har jeg drømt om at lave et live-album. Det tager det hele tilbage til udgangspunktet. Man har hørt sangene på klubberne, men først når det bliver akustisk, kan folk rigtig høre mine tekster. Når jeg husker tilbage på koncerterne i efteråret, bliver jeg helt rørt.

Fredagsrock i Tivoli præsenterer vildt program
Fredagsrock i Tivoli præsenterer vildt program

På albummet finder man også Medinas aktuelle single 'Jalousi', der netop blev født i forberedelsesfasen til de akustiske koncerter.

- Jeg var jo i gang med at skrive til mit næste engelske album, men jeg handler meget på følelser, og pludselig stod jeg med en ny dansk sang. Det var slet ikke meningen, og mit bagland var da også først sådan lidt 'hold dig nu til planen', men de kender mig efterhånden så godt og ved, at jeg ikke altid er så god til at holde mig til planen. Men det kommer der jo også gode ting ud af nogle gange, ik? Haha.

Medina fortæller, at vi snart vil komme til at høre flere nye sange på dansk, selvom hun i øjebliukket er i 'international arbejds-tilstand', men vil ikke kommentere videre på de små hints, hun er så god til at lægge ud på de sociale medier.

Nøgen Medina kan give kassen
Nøgen Medina kan give kassen

Du skrev den 8. januar, at du var i studiet med Hans Phillip fra Ukendt Kunstner?

- Haha, man er jo i studiet med alle mulige. Der er ikke så meget at fortælle om. Det var bare en almindelig session.

Du har også skrevet, at du fornylig var i studiet med Kidd. Skal man så regne med nyt samarbejde fra jer to?

- Det kan godt være, haha. Vi arbejder jo sammen med de samme producere, så vi møder tit hinanden. Jeg elsker Nicholas. Vi er gode venner, og jeg ringer tit og spiller noget nyt musik for ham...Men altså, der er ikke så meget at fiske efter, desværre.

Poul Krebs: Medina er tarvelig med alle de nøgenbilleder
Poul Krebs: Medina er tarvelig med alle de nøgenbilleder

Ved siden af musikken er Medina indenfor det sidste halve år blevet ambassadør for ”Foreningen Børn og unge i voldsramte familie”. Hun fortæller hvorfor:

- Jeg har en veninde, som har været udsat for vold i hjemmet, og jeg har set, hvor lidt det offentlige system er i stand til at hjælpe. Hun lider i dag af post-traumatisk stress og måtte flygte ud af landet i nogle år, før der var nogen herhjemme, der tog det alvorligt. Da hun endelig tog sig sammen til at søge hjælp, var det på et traume-krise-sted, hvor de først spurgte hende, om hun var prostitueret. Og i øvrigt, da hun ikke var fra deres distrikt, kunne de ikke hjælpe hende. Der stod hun gul og blå og blødte. Der skal meget mere belysning på det. Der er så mange bindeled – Hvor stammer mobning fra? Fra knap så fungerende hjem. Jeg synes, det er et kæmpe problem, og siden jeg har været med til at belyse det, har foreningen fået 20 nye opkald om dagen. Det er vanvittigt! Men det er derfor, jeg støtter det.

Derfor er Medinas nøgenfotos en god ide
Derfor er Medinas nøgenfotos en god ide

Som led i projekt 'Bryd tavsheden' har Medina indgået et samarbejde med den kendte, danske kunstmaler Tal R om at få lavet en nøgenbillede, som skal sælges på auktion og pengene herfra doneres videre til de voldsramte.

- Jeg blev meget beæret, da han (Tal R) spurgte, om han måtte male mig, for jeg synes, han er så sej. Han er jo typen, der får tilbudt at male dronningen! Hans billeder plejer at blive solgt for en halv til en hel million kroner, så vi håber, at mit billede kan indbringe nogle penge, så huset for voldsramte kan køre videre.

Sidste led i Medinas projekt for en bedre verden, satte hun i gang den 1. januar i år, hvor hun på Facebook erklærede, at det var slut med negative kommentarer på de sociale medier.

- Haha, ved du hvad. Jeg synes faktisk, det har hjulpet. Der vil altid være smålige mennesker, der ikke er i stand til at sætte sig i andres sted, men der er ryddet godt op på min Instagram. Hvis der er nogle decideret mobbe-beskeder, bliver personen blokeret med det samme. Der er ingen mercy. Det passer også godt sammen med 'Bryd tavsheden'. Vi gider ikke mobberi.”

Da vi skal til at ringe af igen, nævner Medina kort den forestående lancering af hendes nye parfume-serie. Hun har hele tiden gang i 1000 nye projekter, hvilket kroppen nogle gange giver udslag for, når hun sætter tempoet ned.

- Jeg var forleden i Det Kongelige Teater og se ballet, men nåede ikke at se tredje akt, for jeg var simpelthen for træt, så jeg var nødt til at tage hjem. Og klokken var kun kvart over ni, griner Medina og slutter af med at opfordre alle til at støtte op om de gamle finkulturelle institutioner.

Nej, du dør ikke af jalousi Medina
Nej, du dør ikke af jalousi Medina

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx