Af - 02/03-14 18:00

Danmarks mest kommanderende rapper: Ro på!Danmarks mest kommanderende rapper: Ro på!

'Skub til taget', 'Løft op i trøjen', 'Ik' gør' det'. Yepha er kongen af diskoteks-kommandoerne og han fortsætter i fin stil på sit nye soloalbum 'Højere, hurtigere, dybere, bredere'. Hvad bunder det i?

storybild

Har du taget dig selv i at skubbe til taget, blot fordi Yepha sagde det?

Sidstnævnte i rapduoen UFO/Yepha er efter flere års tilløb endelig klar med sit første solo-album, og i den anledning fik vi Yepha i telefonen for en forklaring på de kommanderende rim-linjer.

UFO: Nu hedder han Humaidan og lever det gode liv
UFO: Nu hedder han Humaidan og lever det gode liv

Dine største hits er ofte i bydeform. Hvorfor så kommanderende?

- Haha, det har jeg aldrig tænkt over. Jeg tror måske bare, det er meget rap-agtigt. 'Skrid fra mig' fra mit nye album er meget hiphop og hardcore, men en sang som 'Ik' gør' det' er mere for sjov.

Er du enebarn?

- Nej, jeg har en storesøster.

Aha! Der gemmer sig måske et lillebror-kompleks. Du er bare opmærksomhedskrævende?

- Det kan godt være. Nu skal I høre, hvad jeg siger, ja, haha.

Følelsesladet øjeblik: Dreng med Downs syndrom får hele salen til at juble
Følelsesladet øjeblik: Dreng med Downs syndrom får hele salen til at juble

Har du været i militæret?

- Nej, nej. Jeg vil faktisk ikke betegne mig selv som særligt kommanderende. Til hverdag er jeg faktisk helt modsat og stille og rolig. Så det er nok, når jeg endelig har mulighed for at udtrykke mig og ved, at der er nogen, der lytter – så skal de fandme også lytte, haha.

Hvis Yepha kunne bestemme.

Hvordan synes du, man skal leve livet?

- Man skal have lidt mere ro på. Glem Facebook engang imellem. Jeg prøver for eksempel at chille med noget mindfullness. Jeg startede med at tage et kursus, men det var liiiige i overkanten at sidde med en masse andre. Nu har jeg fundet en app på min iPhone, der hjælper med at afstresse. Så sidder jeg med lukkede øjne og trækker vejret dybt. Meget rapper-agtigt, haha.

Derfor flyttede L.O.C. til Bangkok
Derfor flyttede L.O.C. til Bangkok

Hvordan skal man gå i byen?

- Man skal gå tidligere i byen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi alle sammen blev enige om, at vi ikke behøver at vente til klokken bliver to om natten. Diskotekerne skulle åbne klokken ni, have et show klokken ti, og så kan man tage tidligt hjem og få noget ud af næste dag.

Og hvordan mener du så, man skal lytte til dit nye album?

- Man skal lytte til det fra start til slut. Jeg har virkelig gjort mig umage med at sætte det op, så det passer i stemninger. Jeg vil gerne vise, at jeg ikke kun laver house-rap, men også de mere eftertænksomme ting. Så på med de fede høretelefoner og stil en kop kaffe, en øl, en kop te og måske en lille cognac, så er du klar til at komme igennem hele følelsesregistret.

'Rap fyr i L.A'-stjerne er død
'Rap fyr i L.A'-stjerne er død


LÆS OGSÅ: LYT: Så stik da Yahya Hassan en pladekontrakt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx