Af - 21/05-14 15:04

Udlevede sin drøm på YouTube: Nu får hun en pladekontraktUdlevede sin drøm på YouTube: Nu får hun en pladekontrakt

I flere år har Christina Grimmie kæmpet for at få en pladekontrakt. Det gør Maroon 5-forsangeren Adam Levine nu noget ved.

storybild

Christina Grimmie i en video fra 2012. (Billede: YouTube)

I fem år har 20-årige Christina Grimmie levet en stor del af sit liv på YouTube. Her har hun uploadet video efter video af sig selv, der synger cover-udgaver af populære sange.

Men nu er det blevet tid til at tage skridtet videre. I går stod Grimmie i finalen af den amerikanske sangkonkurrence The Voice, og selvom hun endte på tredjepladsen, ligger der en kontrakt klar.

Adam Levine, der var Grimmies mentor i tv-programmet, fortalte nemlig sangerinden på live tv, at hun ikke behøvede at bekymre sig om at vinde: Hendes kontrakt var nemlig allerede sikret ved hans pladeselskab, 222 Records.

Italiensk nonne imponerer fortsat alt og alle i talentshow
Italiensk nonne imponerer fortsat alt og alle i talentshow

- Tak Adam Levine!! For at ville skrive kontrakt med mig gennem dit pladeselskab. Efter fem år på YouTube har ikke ét eneste selskab villet skrive kontrakt med mig. Og han har kun kendt mig i nogle få måneder, tænk engang, skrev Grimmie på Facebook efter showets afslutning.

En succes på YouTube
Grimmies store drøm har altid været at slå igennem i musikindustrien. Derfor begyndte hun i 2009 at uploade sang-videoer til Youtube.

Gennem årene er det blevet til 155 videoer, hvor nogle har op til 15 millioner visninger. Og sammenlagt er hendes videoer blevet vist hele 274 millioner gange.

Tidligere 'Voice'-deltager: Det var sindssygt angstprovokerende
Tidligere 'Voice'-deltager: Det var sindssygt angstprovokerende

Men selvom hun har fået stor succes på de sociale medier, har ingen pladeselskaber troet på den unge sangerinde. Derfor kunne hun ikke skjule sin glæde, da hun tidligere i dag videregav beskeden om kontrakten.

- Adam TROR på mig, og det gjorde Team Grimmie (hendes fangruppe, red.) også igennem alle de her år, skrev hun.

- Og tak til mine managere Brian og Mandy, som efterhånden har troet på mig i fire år. Seriøst, vi er ankommet!! Det er tid til at lave musik!! Det her øjeblik. Lige nu. Er så velsignet i aften.

Grimmie har dog fået lidt hjælp med på vejen. Hendes managere er nemlig sanger og skuespillerinden Selena Gomez' mor og stedfar.

Grimmie har i fem år uploadet sangvideoer til internettet:

De seneste måneder har hun deltager i tv-programmet The Voice:

LÆS OGSÅ: 'Voice'-værter svarer tilbage på kritik: Børnene tager ikke skade

LÆS OGSÅ: I 2012 vandt hun Voice - nu laver hun chips-reklamer

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx