Af Bjørn Lange - 25/09-17 10:03

The Killers har genfundet formenThe Killers har genfundet formen

Brandon Flowers & co. virker mere virile end længe på nyt, næsten vidunderligt album.

storybild

Det har ikke været en nem fødsel. The Killers’ længe ventede nye album, ’Wonderful Wonderful’, det første fra Las Vegas-kvartetten i fem år og første gode siden ’Sam’s Town’ (2006), er selvmodsigende nok produktet af en gedigen, mangeårig skriveblokade.

En skriveblokade, der blandt andet har fået hovedmanden, Brandon Flowers, til at undskylde for det forrige album, ’Battle Born’, som, han har indrømmet, ganske enkelt ikke var en god plade. At skulle bære et verdensnavn frem til nye succeser på baggrund af de sange, man synes at have glemt, hvordan skrives – tvivlen på egen formåenhed – er et gennemgående tema på ’Wonderful Wonderful’.

Er det, vi gør, godt nok? Og ja, det er det for The Killers på ’Wonderful Wonderful’, der meget passende slutter med det episke, U2-agtige spørgsmål, ’Have All the Songs Been Written?’. Forhåbentlig ikke, for Flowers har nemlig genfundet melodien, helt bogstaveligt. Sange som ’Rut, Run For Cover’ og den fremragende ’Tyson vs. Douglas’ om den legendariske boksekamp, som blev ’Iron Mike’s fald, bærer alle nogle af de særlige Killerskvaliteter, som vi kender fra tidligere bedrifter.

Roy Orbinson, Bruce Springsteen og 80’ernes glittede Grand Prixdiscokonger stikker skiftevis hovederne frem på et album, der måske nok starter en smule ufokuseret med den sarkastiske titelnummersdystopi og en noget løjerlig funkøvelse, ’The Man’, men som i den grad samler trådene op og viser, at The Killers er tilbage, hvor de er bedst: med foden på gaspedalen og blikket stift rettet mod horisonten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx