Af RASMUS JUNGE - 13/03-17 08:40

Elektronisk power-trio imponererElektronisk power-trio imponerer

Danske AV AV AV slår med deres nye ep fast, at de hører til eliten af producere herhjemme.

storybild

Elektronisk musik er ofte enten tæppebankende EDM eller introverte soveværelsesprojekter

Den grænse er danske AV AV AV dog i fuld sving med at nedbryde, for trioen, der består af Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad, formår både at sætte et overbevisende liveshow sammen, hvor lys og beats får kroppen i svingninger, samtidig med at deres musik maner til eftertanke og fordybelse.

AV AV AV rummer elementer af de fleste elektroniske
genrer. Technoens repeterende taktslag, housens blide kropsmassage,
electroens kantede produktioner og electronicaens mere lytteorienterede kompositioner. Og ligesom på ep’en ‘They Live’ (2015) navigerer de på opfølgeren, ‘Everything Is True’, smidigt mellem forskellige udtryk.

‘Intet intet’ er et sfærisk anslag, inden ‘Habitat’ tager over med en meditativ og organisk ekskursion med plads til klaver og strygere, men altid med et pulserende beat lurende i horisonten.

På den underspillede kærlighedshymne ‘About You’ gentager
en robotstemme længselsfuldt sætningen »I only think about you«, på ‘Love
Without Reason’ bidrager Jacob Bellens med sin karakteristiske vokal, mens ‘Total
Recall’ lukker udgivelsen ned med indædte rave-drøn. Med ‘Everything Is True’ nuancerer AV AV AV med succes deres udtryk, og det bedste af det hele: Der kommer efter sigende et helt album senere i år.

AV AV AV: ‘Everything Is True’
Pladeselskab: Warner
5/6 stjerner
¨

Danske hitmagere prøver pludselig noget helt nyt, som du næppe havde forestillet dig
Danske hitmagere prøver pludselig noget helt nyt, som du næppe havde forestillet dig

Slik, musik og parceremoni: Her er 5 ting du HELT SIKKERT ikke vidste om Paradise Hotel
Slik, musik og parceremoni: Her er 5 ting du HELT SIKKERT ikke vidste om Paradise Hotel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx