Af Kristian Dam Nygaard - 02/05-17 14:45

Populær dansk duo går i opløsningPopulær dansk duo går i opløsning

Dancehall-duoen EaggerStunn, der i 2012 fik et stort sommerhit med nummeret ’Kugledans’, har valgt at sige stop.

storybild

(Billede: Jonas Skovbjerg Fogh)

Dancehall-duoen EaggerStunn, der i 2012 fik et stort sommerhit med nummeret ’Kugledans’, har valgt at sige stop.

Danmark er blevet et populært dancehall-navn fattigere.

I slipstrømmen på BikStok Røgsystem og dancehall-bølgen, som var startet af blandt andet Pharfar og Natasja, dannede Bikstok-rapperen Dwayne ’Eaggerman’ McFarlane og trommeslageren Kristoffer ’Stunn Gunn’ Sjelberg i slutningen af 00’erne duoen EaggerStunn, der i sommeren 2012 hittede stort med albummet ’Armagedion’ og særligt radiohittet ’Kugledans’.

Chok: Populært dansk rockband går i opløsning
Chok: Populært dansk rockband går i opløsning

Efter et par års pause vendte de tilbage i starten af 2017 med nummeret ’Bræk din nak’, der satte fokus på 100-året for salget af Dansk Vestindien og slavehandel i nutid og datid.

Fans havde håbet, at singlen ville blive til et nyt album, men nu afslører duoen i stedet på Facebook, at de har valgt at gå i opløsning og i stedet fokusere på andre projekter.

Populært dansk band går i opløsning: 'Tiden er inde til noget nyt'
Populært dansk band går i opløsning: 'Tiden er inde til noget nyt'

»Hej alle EaggerStunn venner. Vi har besluttet at stoppe arbejdet med ES og har lukket bandet ned. Vi takker jer mange gange for støtten og er evigt beæret over, at I har nydt musikken. Vi har begge kastet os ud i nye spændende musikprojekter, så der bliver rig mulighed for at høre mere til os hver især i fremtiden. Kæmpe hjertelig tak til vores tonstunge band, pladeselskabet, management, videofolk, statister, grafikere,studiemusikere, lydfolk, livecrew, fotografer, bookere, sponsorer, koner, børn og alle andre der har medvirket til at musikken er nået ud til folket. Kærlighed og solskin fra Dwayne og Kristoffer,« skriver duoen som afslutningsnote.

Eaggerman er fortsat en del af BikStok og spiller blandt andet til gadefesten Distortion i København i starten af juni.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx