Af - 11/12-16 09:28; Opdateret: 11/12-16 10:09

Ukendt Kunstner stopper: 'Vi er udbrændte'Ukendt Kunstner stopper: 'Vi er udbrændte'

Efter fire år sammen vælger den populære duo at trække stikket. De synes ikke, det er sjovt længere.

Bildstrecke im Grossformat »

Ukendt Kunstner stopper.

Rapper Hans Philip og producer Jens Ole fortæller i en ny DR3-dokumentar 'Vi var Ukendt Kunstner', at de er brændt ud, og at efterårets koncerter dermed bliver de sidste.

- Vi er udbrændt. Der er ikke noget, der er så fedt, at du vil gøre det for evigt. Hvis jeg skulle gøre det her hver dag resten af mit liv, ville det være et fængsel, lyder det blandt andet fra Hans Philip i første afsnit af dokumentar-serien.

Ukendt Kunstner dukkede frem i 2012, hvor de først lagde to gratis ep'er ud på deres hjemmeside. I 2013 udsendte de debutalbummet 'Neonlys', hvor samme nummer blev et hit på P3, og det tog for alvor fart i 2014, hvor de både vandt 'P3 Talentet' ved P3 Guld og udsendte albummet 'Forbandede ungdom', der blandt andet indeholdt hittet 'Alting/Ingenting'.

Kendt kunstner anmelder Ukendt Kunstners nye album: Se hans begejstrede dom
Kendt kunstner anmelder Ukendt Kunstners nye album: Se hans begejstrede dom

Duoen, der altid har set sig mere som forretningspartnere end venner, har kæmpet med både sceneskræk og medier. De vil gerne have deres musik ud til folket, men de har kun få gange stillet op til interviews i medierne.

Producer Jens Ole fortæller i dokumentaren, at han i de første år af Ukendt Kunstner kæmpede med angst på scenen. Det var slet ikke sjovt for ham at optræde. Han vil hellere bare stå i baggrunden og lave sin musik i fred.

- Det kunne være en fed historie, hvis vi sluttede som uvenner, men sådan er det jo ikke, fortæller Jens Ole til DR3, der ved siden af Ukendt Kunster har arbejdet for en masse andre danske kunstnere, og som snart er aktuel med musik til filmen 'Underverden'. Han starter desuden et selvstudie på HF til januar, eftersom han aldrig fik taget sin studentereksamen.

CHOK: Ukendt Kunstner har udsendt nyt album i nat
CHOK: Ukendt Kunstner har udsendt nyt album i nat

Hans Philip fortæller, at han ikke ved, hvad der skal ske for hans vedkommende nu.

Ukendt Kunstner spiller den 16. december i Falconer Salen. Koncerten må betegnes som en afskedskoncert.

Metroxpress forsøger at få en kommentar fra duoen.

Se første afsnit af 'Vi var Ukendt Kunstner' HER.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx