Af Jan Eriksen - 09/06-17 18:38

Veronica Maggio svigtet af Gud og sit band på NorthsideVeronica Maggio svigtet af Gud og sit band på Northside

Den svenske popprinsesse Veronica Maggio er en kær og hyppig gæst i Danmark. Om end hun sidste år måtte melde afbud til Tinderbox Festival på grund af sygdom.

storybild

Veronica Maggio på grøn scene fredag den 9. juni på North Side i Aarhus. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Men fredag var hun på en utaknemmelig opgave som første navn på Northside Festivalens store scener. Festivalåbningsseancen er i sig selv en nærmests mytologisk svær opgave.

Godt 20 minutter inde i denne koncert åbnede himlens sluser sig, og det blev sådan set bare ved og ved.

Regnvejrs-helvede omlægger Northside til en mudderpøl
Regnvejrs-helvede omlægger Northside til en mudderpøl

Og som om det ikke var nok, var halvdelen af publikum tilsyneladende mødt op foran scenen for at ævle løs og diskutere, hvem der har den rødeste læbestift. Eller det engelske valgresultat. Eller hvad ved vi?

Veronica, klædt som en moderne Pippi Langstrømpe i Lady Gaga-outfit, gik ihærdigt til opgaven, som ville hun gribe det gennemblødte momentum hos den del af pulblikum, der trods alt var kommet for at regndanse. Det må man give hende.

Første og andet nummer, 'Välkommen in' og 'Jag lovar’ satte baren for Veronicas letbenede tyggegummi-sveapop, og på den klinge holdt hun og det rødklædte, loyale, men mildt sagt temmelig indolente band det store tråd.

Her skider Veronica Maggio på Frank Ocean: Kan du se hvad hun gør galt?
Her skider Veronica Maggio på Frank Ocean: Kan du se hvad hun gør galt?

I sig selv forunderligt at se den stadig mere og mere mistrøstigt udseende Veronica kæmpe sig vej gennem regndråberne, mere eller mindre overladt til sig selv, attitudemæssigt.

Bandmedlemmerne så ud som om, de konkurrerede i ’couldn’t care less’, mens de koncentrerede sig om at levere en forfriskende organisk lydende version af Maggios elektropop, så de hurtigt kunne komme hjem igen i tørvejr i Sverige.

Især den kvindelige keyboardspiller og guitarist udviste en begejstring som en medarbejder i Skat, der slukøret må gå hjem fra arbejde uden at have udskrevet en eneste ekstraskat i løbet af dagen.

Veronica ville så gerne. Som en særlig gestus overfor sit publikum spillede hun sit hit 'Måndagsbarn', selvom det egentlig på det seneste er gledet ud af hendes sætliste.

Hun ville så gerne ud på den catwalk, som superstjernen Frank Ocean eksklusivt har fået sat op foran Green Stage. Ud i publikums favn. Det måtte hun bare ikke, fortalte hun. Men endte dog med at danse ud i det forbudte land, som for at vise en form for ’f*** krukken’-solidaritet med sit publikum, mens stykket foran scenen stille og roligt er ved at forvandle sig til et lille Ocean foran Franks catwalk.

Musikalsk set er Veronica Maggio vokset op som en slags svensk tvillingesøster til amerikanske Katy Perry, engelske Lily Allen og danske Alphabeat/Stine Bramsen.

Den ligefremme sødmefyldte pop fik gummistøvlerne til at flytte sig, og ikke overraskende nåede Maggio og et stadig mere medlevende Aarhus-publikum en fælles udløsning i storhittet ’Jag kommer’.

Vild åbning af Northside: Møs vrede lillesøster sang så læderbukserne revnede
Vild åbning af Northside: Møs vrede lillesøster sang så læderbukserne revnede

Som koncert blev det en forglemmelig fredag eftermiddag på Northsides Green Stage.

Det vil blive husket som koncerten, hvor en heroisk kæmpende svensk popsangerinde havde kræfterne til at tage kampen op imod vejrguderne og det knævrende danske festivalpublkum. For dét får hun den tredje stjerne.

3 ud af 6 stjerner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx