Af - 18/09-13 10:53; Opdateret: 18/09-13 16:19

Hva så, Danmark! Er I klar til Swangah?Hva så, Danmark! Er I klar til Swangah?

Den færøske rapgruppe Swangah jagter et gennembrud på et sprog, de færreste forstår.

Swangahs seneste udgivelse er "Ongamannaland", hvor Skurken og Pede B. rapper på dansk, mens Swangah fyrer den af på færøsk.

Det kan være svært at blive en bragende storsællert, når kun cirka 50.000 mennesker på verdensplan forstår, hvad man synger om. Men ikke desto mindre er det, hvad to ambitiøse færøske hiphoppere har sat sig for.

På Færøerne er det svært at finde unge mennesker, der ikke kender til Swangah, der allerede fra den første plade “Belials synir” blev en succes. For to måneder siden udkom efterfølgeren “Undirgangs Tónar”, og Ragnar Dávidsen og Steen Rói Lorenzen, begge 25 år, har nu sat fokus på det danske marked, hvor duoen netop har udgivet sangen “Ongamannaland” med Pede B. og Skurken.

Metroxpress fik en snak med Steen Rói Lorenzen for at høre, hvad Swangah er, og hvad danskerne skal forvente.

Hej Steen.. Lad mig først lige høre.. Hvordan kom samarbejdet med Pede B. og Skurken i stand?

- Det skete gennem en fælles ven, som havde med Skurken at gøre, han hørte et par sange og var med på den med det samme. Vi havde en koncert i Danmark, derefter gik vi i studiet og skrev nogle vers ned, og så kom Pede med. Vi har begge meget respekt for originale hiphoppere som Skurken.

HØR OGSÅ: Swangah - Point-Blekk

HØR OGSÅ: Swangah - Øll í mínum sikti

HØR OGSÅ: Swangah - Tórshavn

HØR OGSÅ: Swangah - Frá Bygd Til Bý

Når man snakker med unge færinger, kender alle jer. Hvorfor tror du, det er?

- Vores første plade blev rigtig stor på Færøerne, det var hele tiden vores musik i radioen. Færøerne er kendt som et meget kristent land, derfor kaldte vi vores første plade “Belials synir”, der kan oversættes som dæmonens sønner - nogen der ikke hører hjemme. Det kom som et chok for især de ældre på Færøerne, men det fangede de unge med det samme. Nu er det sådan, at hvis der er brug for, at mange kommer dukker op til en event, så smækker de Swangah på.

Hvad rapper I om?

- Vores genre er det mørke. Vi synger det, vi tænker, og pakker det ikke ind i metaforer. Vi vil give et billede af, hvad Færøerne er, for selv om det er meget religiøst, er der stadig mange unge, der går i byen og drikker.

Hvad har I af ambitioner?

- Vi tager et skridt ad gangen. Vi ville gerne spille på den store scene til sommerfesten på Færøerne, det har vi gjort. Vi har også spillet i Danmark. Hvis vi kan slå igennem med vores hiphop i Danmark, og blive accepteret i det danske rapmiljø, vil det være et mål. Der er allerede mange danske rappere, der har hjulpet os, særligt Skurken. Men producere har også kontaktet os, så fremtidens fokus bliver meget Danmark. Vi vil forsøge at få færøsk rap til at blive accepteret herovre.

Men Færøerne er jo ikke verdens største land, og det er vel kun cirka 50.000 mennesker på verdensplan, der forstår, hvad I synger om. Det gør det vel svært?

- Det ved jeg ikke, om jeg er enig i. Hvis du hører fransk rap, der er noget af det mest kendte, så er der mindst 60 procent, der ikke fatter en skid af, hvad de taler om. Færøsk er et af verdens ældste sprog, det gør vores musik mere specielt. Hvis man er rigtig hiphop-fan, lytter man ikke bare til teksten, men hele pakken, flow osv.

Du har boet i Aalborg i et halvt år, men Ragnar bor stadig på Færøerne. Hvordan kan det fungere?

- Vi havde allerede lavet det meste af den nye plade, da jeg flyttede fra Færøerne. Men ellers har vi sendt vers frem og tilbage til hinanden og klippet det sammen. Vores mål er Danmark, så hvis det lykkes at slå igennem, flytter Ragnar herover.

Hvad sker der for Swangah lige nu?

- Det handler meget om at få sendt singler ud. Vores seneste album er kun to måneder gammelt, så vi arbejder ikke på noget nyt endnu. Det virker til, at rap for alvor er på vej tilbage, så det kan forhåbentlig også gavne os.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
Pølsevogn og dj: Sådan festede...
bt.dk
Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Lige til glemmebogen: Magnussen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx