Af - 10/03-14 17:42

Derfor er Outkast et scoop for Roskilde FestivalDerfor er Outkast et scoop for Roskilde Festival

OutKast kommer til Roskilde Festival, men hvorfor er det så stor en sejr for det danske arrangement?

storybild

Antwan "Big Boi" Patton (t.v.) og Andre "3000" Benjamin (t.h.) indtager årets Roskilde Festival, som duoen i bandet OutKast. (Billede: Polfoto/John Amis)

I slutningen af sidste uge offentliggjorde Roskilde Festival Outkast til sommerens program. Hvis du mest kender duoen for kæmpehittene ’Hey Ya!’ og ’Ms. Jackson’, giver vi dig her fire grunde til, at det bliver et af sommerens koncerthøjdepunkter.

1. Outkast har et fantastisk bagkatalog
Deres mest kendte album er ’Stankonia’ (2000) og ’Speakerboxxx/The Love Below’ (2003). Men faktisk havde André 3000 og Big Boi allerede udgivet tre album inden.

Debuten ’Southernplayalisticadillacmuzik’, udkom i 1994, og ’ATliens’ og ’Aquemini’ i 1996 og 1998, og alle tre er sindssvagt velproducerede, fuld af fede numre og hittede stort i hjemlandet.

Sådan! Legendarisk hiphop-duo klar til årets Roskilde Festival
Sådan! Legendarisk hiphop-duo klar til årets Roskilde Festival

2. De er musikalsk nyskabende
Blandingen af Andrés grænseløse inspiration fra alt fra electro, jazz og syrerock til funk, soul og r’n’b og Big Bois tilbagelænede, flødeindsmurte g-funk-stil er unik og præget af en bugnende idérigdom, som gør Outkast til meget mere end ’bare’ en hiphop-gruppe.

Rugbrødsrock fra driftsikre britrockere
Rugbrødsrock fra driftsikre britrockere

3. De har inspireret utallige andre
Duoens åbne og eksperimenterende tilgang til sangskrivningen har påvirket navne som Kanye West, Gnarls Barkley og Janelle Monáe, ligesom deres excentriske stil har inspireret Lil Wayne og andre rappere fra Sydstaterne, hvor Outkast også stammer fra.

Mø – Den erfaren debutant
Mø – Den erfaren debutant

4. Fremtiden er uvis
Outkasts koncert på Roskilde kommer efter en pause fra 2006-2014, hvor André og Big Boi har dyrket deres egne projekter.

At de optræder sammen igen er optur, men om de i fremtiden skal udgive ny musik er uvist. Så måske er det sidste chance for at se makkerparret sammen – nogensinde!

Mø's nye album er løfterigt og uforløst
Mø's nye album er løfterigt og uforløst

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx