Af Kristian Dam Nygaard - 05/09-17 10:09

Sky rapper står bag sommerens største danske hitSky rapper står bag sommerens største danske hit

Sommerens største danske hit i år blev den salsa-varme 'Rica' af Gilli. Den 25-årige rapper er forgudet af en hel ungdomsgeneration, men gør alt for ikke at være popstjerne.

storybild

Gilli.

Den 25-årige danske rapper Gilli er lidt af et mysterium. Han har med singlen 'Rica' lavet årets suverænt største danske sommerhit, men selv her på toppen af sin karriere har han aldrig virket mere utilgængelig.

Gilli er vokset op på Vestegnen på kanten af loven. Når han optræder, råber han 'fuck systemet, regeringen og korrupt politi', og han har udtalt til musikmagasinet Soundvenue, at hvis ikke han havde musikken, var han endt som kriminel.

I 2014 udsendte han sit debutalbum, 'Ækte Vare', og demonstrerede endnu en gang sin manglende autoritetstro ved at give sit album gratis væk på internettet, uden pladeselskabet vidste det.

Metroxpress har forsøgt at få et interview med Gilli i forbindelse med kåringen som sommerens største hitmager, men traditionen tro er han ikke til at få fat på. Musikjournalist Kristian Karl fra Soundvenue er en af de få, der har haft held med at få Gilli i tale.

- Han var vildt sød, og så talte han næsten helt uden floskler, hvilket jeg også synes, man kan høre i hans tekster, der nærmest er fri for klicheer. Han virkede lidt tilbageholdende og sky, men det tror jeg ændrer sig, når han er sammen med sine venner. Han har masser af humor, han sætter bare en grænse over for eksempelvis journalister, fortæller Kristian Karl, der mener, Gilli sætter en dyd i at bevare jordforbindelsen trods den stigende popularitet.

- Den klassiske rap-myte går jo på, at man laver musik for at blive rig nok til at slippe ud af ghettoen. Gilli går i den helt anden retning. Han laver musik til sine kvarterer og fortæller blandt andet de unge på Nørrebro og Vestegnen, at de skal blive ved med at gå i skole. Mange rappere rapper om, at man skal huske sine rødder, Gilli praktiserer det i ekstrem grad.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx